Mange tusinde tilskuere havde fundet vej til Jyllandsringen i det solrige sensommervejr. I pitten hos Team Designa fik 60 inviterede gæster, samt andre interesserede en grundig information af René Prang og Ulrik Døssing Nielsen, om roadracing, bane, og vejrforhold, opsætning af en roadracer og de særlige kvaliteter der knytter sig til hver deres Triumph Daytona 675.
(Foto: Morten Kimer)
Startpositionerne ved lørdagens tidtagning havde givet René Prang en fjerde startposition og Ulrik Nielsen en ottende startposition.
Begge var godt tilfreds med dette udgangspunkt idet Ulrik Nielsen nu havde fået rettet en skævhed i sin forgaffel, som de seneste løb havde voldt problemer, og René Prang havde fået lidt mere fart i sin Triumph.
Straks efter start i 1. løb søndag lægger René Prang sig på en femteplads, som han senere må afgive til Ronnie Ourø der når op til ham og forbi. Herefter er det kun et spørgsmål om at følge med og komme i mål, hvilket han gjorde i ensom majestæt på en sjetteplads.
Ulrik Døssing Nielsen kommer ligeledes ret hurtigt i løbet til at køre sit eget løb på en ottendeplads som holder løbet igennem med nogle sekunder op det den forankørende, og igen nogle sekunder ned til Jørgen Vendelbo på niendepladsen. Denne stilling holdt til mål.
René Prang og Ulrik Nielsen i snak med nogle af de mange gæster der kiggede forbi på Jyllandsringen (Foto: Erling Prang)
I andet løb, havde René Prang en startposition som nr. seks og Ulrik Døssing Nielsen som nr. otte. Det er de bedste omgangstider fra det første løb der bestemmer startopstillingen i andet løb.
René Prang kom ikke for godt fra start, hvor han bl.a. blev overhalet af Ulrik Nielsen og Jørgen Vendelbo. Han fik sig dog hurtigt kørt op og forbi de to og lagde sig på en syvendeplads. Her optog han jagten på Steen Hansen og Ronnie Ourø, som i første løb lå henholdsvis bagved og foran Prang. Det lykkedes ikke at køre konkurrenterne ind, så det blev til en syvendeplads over målstregen.
Ulrik Døssing Nielsen fik en god start fra ottende startplacering, men måtte se sig passeret og hensat til en niendeplads som blev resultatet i mål. Forinden havde han dog en rigtig mandfolkedyst med Jørgen Vendelbo, som han distancerede i første løb. Hele løbet igennem lykkedes det dem på skift at overliste den anden med en forbikørsel. På andensidste omgang lykkedes det Jørgen Vendelbo at overliste Ulrik Døssing Nielsen igen, og ottendepladsen holdt i mål, mens Ulrik Døssing Nielsen måtte ”nøjes” med en niendeplads.
Der resterer herefter 2 afdelinger med 4 løb i den Blå Avis MC 600 Challenge. Det næste løb køres på Padborg Park i Weekenden 23. & 24. september.
I den samlede stilling ligger René Prang fortsat på en syvendeplads, og Ulrik Døssing Nielsen ligger på en niendeplads.
Se også: Resultatet af heat 1 Resultatet af heat 2Læs alt om Grand Prix Danmark 2007. Læs mere om: 09/09/07 - Jyllandsringen - MC600 Challenge |