Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Hoff fik point med hjem

Advan Cup 
10/09/07 

René Hoff kom til Grand Prix Danmark med et håb om at få en masse point med hjem, og også et ønske om at avancere i den samlede stilling. Begge ting lykkedes, og derfor er han rigtig godt tilfreds, trods tekniske problemer undervejs.
 

Første træning blev afviklet allerede fredag eftermiddag og her gik det meget godt for Hoff, dog uden at være imponerende. René Hoff’s bedste tid var 1:21,431 så der var plads til forbedring frem til lørdagen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Lørdag formiddag galdt det så kvalifikationen og Hoff’s bedste tid var 1:20,903. Bedre end fredagens tid og alligevel var Hoff ikke helt tilfreds, for han var 1,103 sekund efter Kent Iversen, der var dagens hurtigste mand og dermed også manden der skulle starte heat 1 fra pole position.

Sidst på lørdagen gjaldt det heat 1 og her skulle Hoff ud og fighte for en masse point og gerne flere end hans værste rival Kim Holmgaard, og det lykkedes. Hoff endte på en respektabel 9. Plads efter han havde haft en hård fight igennem hele løbet.

Søndag middag blev heat 2 afviklet og vejret var optimalt til at få et godt race resultat med hjem. Hoff starter fra 9. pladsen men kæmper hårdt igennem et dramatisk Advan Cup løb hvor der kom buler i mange biler. Heldigvis slap Hoff uden om det værste og han kom hjem med en solid 5. plads, og da Kim Holmgaard slet ingen point fik fra dette heat, er Hoff nu oppe på den samlede 3. plads i Advan Cuppen og dermed også foran Kent Iversen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Men søndagens heat var ikke uden problemer for Hoff, efter en rigtig god start avancerede Hoff omgang for omgang indtil gearkassen begyndte at drille. Først var det svært at få den i flere gear og til sidst var der kun 1., 3. & 5. Gear tilbage og sådan blev de sidste 4 omgange kørt, så på den baggrund er Hoff godt tilfreds med denne weekend på Jyllands-Ringen.

Næste gang Hoff skal på banen er ved Padborg Super Prix, 22. & 23. september på Padborg park.

Vejgaard

Læs alt om Grand Prix Danmark 2007.
Læs mere om:
  • René Hoff
  • Sally Racing
  • Jyllandsringen
  • 09/09/07 - Jyllandsringen - Advan Cup
  •