Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

1600 Challenge

Gammelgaard var flyvende

1600 Challenge 
31/08/07 

- ved Sommerløbet på Ring Djursland
I lørdags kørte 1600 Challenge deltagerne to afdelinger af dette års mesterskab, det skete i forbindelse med Danish Endurance Championship løbet på Ring Djursland.
 

Der var 17 kørere tilmeldt 1600 Challenge løbet, nok et af de største felter klassen har kunne stille i denne sæson, og der var lige fra den fri træning fuld fart på deltagerne.
Mest fart på havde Peugeot 106 køreren John Gammelgaard, der her var 0,565 sekunder hurtigere end Thor Qualmann på 2. pladsen.
Her var det også dejligt at se feltets nyeste bil nu kunne være med helt fremme, det var Rudi Larsen der kørte sin Suzuki Swift ind på 3. pladsen, kun 0,2 sekund bag Qualmanns Honda CRX.

I den første tidtagning skruede Rudi Larsen helt op for Suzuki'en, og med tiden 1:01,982 sikrede han sig pole position foran Peugeot 106 køreren Ole Knudsen - tidsforskellen på de to kørere var på hele 0,701 sekund!


"Stenhuggeren" Rudi Larsen satte hurtigste tid i den første tidtagning.
(Foto: Motorsporten.dk)

Kun 11 af deltagerne fik sat en tid, og blandt dem der ikke nåede ud på banen var John Gammelgaard, der altså ikke fik fulgt op på sin fine tid fra den fri træning.

I den anden tidtagning var hele feltet på banen, igen viste John Gammelgaard stor styrke ved at sætte tiden 1:00,608, han var dermed 0,590 sekund hurtigere end mærkekollegaen Jesper Holden. der satte den næsthurtigste tid.


Jesper Holden fulgte godt med i den anden tidtagning, men kunne ikke nå 1. pladsen.
(Foto: Motorsporten.dk)

3. og 4. pladserne gik begge til Honda CRX kørere, med Thor Qualmann foran Kenneth Thomsen, mens Rudi Larsen rundede top 5 af i hans nye Suzuki.


Starten på første løb, med John Gammelgaard i spidsen af feltet på vej ned af 'trapperne'.
(Foto: Motorsporten.dk)

John Gammelgaard førte det første af løbene fra start til mål, og han krydsede målstregen lidt over to sekunder foran Thor Qualmann der besatte 2. pladsen.


Vinderne af det første løb:
John Gammelgaard flankeret af Thor Qualmann på 2. pladsen (tv) samt Jesper Holden på 3. pladsen (th).
(Foto: Motorsporten.dk)

Undervejs mod 1. pladsen satte John Gammelgaard også løbets hurtigste omgangstid - 1:00,981.

Andet løb i 1600 Challenge klassen startede John Gammelgaard fra 6. pladsen, hvor han over løbets 13 omgange fik kæmpet sig frem til 1. pladsen.


Starten på andet løb, hvor Michael Scharstein har lagt sig i front i sin Citroën Saxo VTS.
(Foto: Motorsporten.dk)

Endnu en gang var John Gammelgaards sejrsmargen på lige over 2 sekunder, men denne gang var det Dan Nikolajsen der kom i mål på 2. pladsen, godt 3 sekunder foran Jesper Holden på 3. pladsen.
Dermed var der Peugeot 106 kørere på alle de 3 første pladser i løbet.


Vinderne af det første løb:
John Gammelgaard sammen med Dan Nikolajsen på 2. pladsen (tv) samt Jesper Holden på 3. pladsen (th).
(Foto: Motorsporten.dk)

Hurtigste omgangstid blev sat af Jesper Holden - 1:00,740.

Fælles for de to 1600 Challenge løb på Ring Djursland var, at de nok har været de mest underholdende og spændende løb som serien har leveret denne sæson, det borger godt for resten af sæsonen.


Dette var hvad konkurrenterne så til John Gammelgaard på Ring Djursland i lørdags.
(Foto: Motorsporten.dk)

John Gammelgaards resultater berettiger ham til overskriften, for han var 'flyvende' i 1600 Challenge løbene, men han stoppede ikke der.
Efter alle dagens kørsler i 1600 Challenge og Danish Endurance Championship var kørt, fik deltagerne til søndagens Rallycross løb en 50 minutters fri træning på den nyanlagte Rallycrossbane.

Her stillede John Gammelgaard op med sin 1600 Challenge racer, og viste at sådan en racer også kan bruges til Rallycros, han kørte banen rundt i helt respektable tider, og var i bogstaveligste stand helt flyvende.


John Gammelgaard var flyvende på Rallycross banen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Desværre forhindrede nogle mekaniske defekter ham i at deltage i søndagens løb.
Familienavnet blev dog alligevel forsvaret ved Sommerløbet, da hans bror Keld Gammelgaard stillede på i Rallycross klasse 2 i en VW Golf.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • John Gammelgaard
  • Ring Djursland
  • 25/08/07 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship
  •