Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Kører information

DARC testdag Padborg Park den 11. september

Kører info 
23/08/07 

Efter en god testdag i tørvejr iden 21. august, hvor der dog var et par biler der blev temmelig meget beskadiget, ser DARC nu frem til næste testdag på Padborg Park den 11. september.
 

De to uheld på Jyllandsringen i går skyldtes begge bremsesvigt. For den enes vedkommende blev det til en rulletur for enden af publikumslangsiden, og for den andens vedkommende var det for enden af langsiden, hvor det endte med temmelig hård kontakt med dækmuren.

Heldigvis kom begge kørere ikke noget alvorligt til, og meldte sig OK umiddelbart efter uheldene. Men de var selvfølgelig ærgerlige over skaderne på bilerne.

Som nævnt er næste testdag den 11. september på Padborg Park, hvor vi for tredje gang i år laver "Danmarks billigste testdag".

Selvom vi laver en lille prisstigning, så det nu koster 1900 kr. for 8x20 minutters test, så er det stadig meget billigt.

Stigningen skyldes at DARC har fået en aftale i stand med ambulanceselskabet Rescue Safe, så der for fremtiden altid er en ambulance til stede på alle DARCs testdage.

Jeg håber dermed, at det er med til at gøre testdagene mere populære, end de er i forvejen. Det er i hvert fald betryggende for vore medlemmer og eventuelle andre deltagere på DARCs testdage.

Uden at det skal være pral, synes jeg, at DARC nu har et rigtigt godt koncept for vore testdage.

Vi har nu en ambulance til stede med to mand, der også er brandmænd ud over at være ambulance uddannede.

Vi er dækket ind af DASU forsikring, og vi har DASU uddannede flagposter og løbsleder.

Vedrørende testdagen den 11/9 er der god plads endnu, men jeg håber, at der bliver sluttet godt op omkring disse prismæssige billige dage på Padborg Park, så vi kan fortsætte med dem til næste år.

DARCs sidste testdag i år er den 4. oktober på Jyllandsringen. Den er faktisk allerede booket op, men jeg gør opmærksom på, at det nu er indbetalingstidspunket af testbeløbet, der er afgørende for, hvornår man kommer på den endelige deltagerliste, så hvis du her tilmeldt dig, men ikke indbetalt testbeløbet endnu, kan du risikere, at en anden betaler før dig og kommer på listen.

Denne fremgangsmåde er gældende for alle DARCs testdage i fremtiden.

Få flere oplysninger på DARC.dk under Testdage.

Flemming






DARC GØR EN FORSKEL

Læs mere om:
  • Padborg Park
  •  



    FDM testdag