- Midtvejs i DM-serien 2007 har Ulrik Linnemann hjemkørt et lille forspring i pointstillingen med sin Suzuki Swift, konstaterer løbsleder Carsten Storgaard. – Lige i slipstrømmen følger dog Peter Lindgaard Nielsen (Suzuki Swift) og Rune Birkholt Staudt (Citroën Saxo). Alt kan dog ske i mesterskabet, hvor der resterer 4 DM-løb endnu.
Ulrik Linnemann fører DM-feltet an foran Peter Lindgaard Nielsen og Rune Birkholt Staudt. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
NEZ er forkortelse for North European Zone, som dækker landene: Island, Danmark, Norge, Sverige, Finland, Letland, Litauen, Estland og Rusland. Der forventes derfor en forstærkning på 40-50 udenlandske RC-biler til det skrappe DM-felt søndag d. 9. september på motorsportsstadionet i Nysum.
- MNJ-musketererne fighter intenst om placeringerne, fortsætter Carsten Storgaard. Der køres virkelig tæt og med imponerende kampånd. Her bliver der virkelig ikke taget hensyn, at man egentlig er klubkammerater!
Ulrik Linnemann er regerende dansk mester i Folke Race fra 2006, hvilket skete i skarp konkurrence med Peter Lindgaard Nielsen. Nordjyden har klaret skiftet flot til 1,6 liters-klassen, som er den skrappeste udgave af firehjulet banesport på løst underlag.
Ulrik Linnemann har ambitioner om kommende store resultater i Rally Cross. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
- Lidt uventet har vi fået tæt konkurrence af Rune Birkholt Staudt, forklarer Ulrik Linnemann. – Rune har taget springet direkte fra Junior Folke Race, og han vandt således sidste gang, at der blev kørt på MNJ’s motorsportsstadion i forsommeren.
Som enhver motorsports-udøver på fornuftigt topplan drømmer Ulrik Linnemann om at få mulighed til at leve af sin fritids-interesse: - Jeg ved dog godt, at der er langt til at en sådan drøm kan gå i opfyldelse. På lidt kortere sigt håber han at rykke op i de tunede klasser, og slutmålet er naturligvis den firehjulstrukne turbodrevne Division 1.
Peter Lindgaard Nielsen går til DM-makronerne i sin Suzuki Swift. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
I Division 1 dystes der om Europamesterskabet, og her har MNJ’eren Morten Jespersen vist vejen frem for de andre unge nordjyske kørere.
Rune Birkholt Staudt er en talentfuld ung MNJ-chauffør i 1,6 liters-klassen. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
- Netop de internationale løb står højt på ønskesedlen, afslutter Ulrik Linnemann. – Dette kræver imidlertid, at jeg får fat i nogle flere sponsorer. Motorsport på fast og løst underlag er ikke billigt.
Ulrik Linnemann kører i en Suzuki Swift fra 1994, og der er lagt mange arbejdstimer i at forbedre bilen. Interessen for motorsport har nordjyden altid haft, og han er netop kommet i lære som automekaniker hos Opel/Fiat i Aars.
Int. MECA Rally Cross Himmerland for også besøg af tyske RC-teams, som derfor vil blande sig i NEZ-finaledrønet.
Motorsport Nordjylland Åge Kirketerp Jensen Læs mere om: Nysum |