Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperSport 600 VM Series

Robbin Harms på ”hjemmebane”

SuperSport
600 VM Series 

20/07/07 

Fire uger er der gået siden Danmarks bedste road racing kører, Robbin Harms, forstærkede sin foreløbige 4.plads i Supersport Verdensmesterskabet. Det skete på den for danskeren ukendte Misano racerbane i Italien.
 

Nu er ”sommerferien” forbi og danskeren er fuld af gå-på mod forud for 9. afdeling, af verdensmesterskabet, som på søndag den 22. juli finder sted på Grand Prix banen ved Brno i Tjekkiet - en bane som Harms kender rigtig godt og et sted, hvor han har opnået nogle af sine bedste resultater.


Interessen for Robbin Harms er stor. Hér uddeles der autografer til italienske fans i forbindelse med løbet i Misano for nylig.
(Foto: Scandinavian Racing Press)

Det er altid rart at komme til et sted, hvor man trives. Men Robbin er ekstra optimistisk, fordi han bestemt ikke har holdt sommerferie i sommerferien.

”For det første har vi testet i Italien på Vallelunga banen ved Rom. Det var en test, hvor vi fik afprøvet mange af de ting, som vi ikke har tid til under træningskørslerne forud for løbene. Det gav os virkelig et skub fremad, for Honda’en er fortsat ny for os og det tager tid at lære den rigtigt at kende” fortæller Harms, der bakkes op af MC-Hjørnet i København.

”Men jeg har også trænet meget fysisk,” siger han. ”Jeg har min daglige træning og desuden har jeg kørt en del motocross. Det har i sig selv ikke meget med roadracing at gøre - den eneste lighed er vist, at det begge steder foregår på to hjul. Men motocross er en god fysisk træning, som jeg har gavn af i Supersport løbene.”

Derfor går Robbin Harms klart efter endnu en Top-3 placering og måske en forbedring af sin position i VM. Der er et stykke vej til 2.pladsen i VM, men 3.pladsen er nu kun 7 points væk og bestemt realistisk at opnå.

Stillingen i Supersport VM før søndagens løb:
1. Kenan Sofuoglu (TUR), 161 pts.
2. Fabien Foret (FRA), 100 pts.
3. Katsuaki Fujiwara (JAP), 77 pts.
4. Robbin Hams (DEN), 70 pts.
5. Antony West (AUS), 66 pts.

Scandinavian Racing Press
i samarbejde med MC-Hjørnet

Vivi Siiger og Søren Clauding


Læs mere om:
  • Brno
  •