Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

Hvem vinder Jubilæumsudgaven af NCC RallySprint?

Rally Sprint 
17/07/07 

Et af Danmarks mest traditionsrige motorløb kan i år fejre jubilæum. Det er NCC RallySprint, som i år køres for 25. gang den 20.-21. juli.
 

Det kommer som så mange gange før til at foregå på NCCs store arealer i Nyrand øst for Kalundborg, hvor deltagerne bliver udsat for et bredt spektrum af udfordringer fra sving og chikaner på løst underlag til hurtige asfaltstræk.

Som så mange gange før kommer der til at være kamp til stregen om sejren, ja, måske endda endnu mere end tidligere, for det er ikke bare de 10.000 kroner, som vanker til vinderen, der gør kampen hård. For hvilken rallykører med respekt for sig selv vil ikke have sit navn med som det 25. på listen over tidligere vindere af NCC RallySprintet?


I sin tunede BMW M3 (nærmest billedet) satser Preben Andersen på at komme til tops i NCC RallySprint 2007, vinde generalsejren og hjemtage de 10.000 kroner, som går til vinderen.
(Foto: KOMO)

”Hvis jeg selv kunne få lov til at bestemme, så vil jeg da gerne vinde det igen,” siger Ib Kragh, Juelsminde. Han har vundet løbet de sidste tre år i træk, men modstanden bliver hård. Fra Sverige dukker Mats Andersson atter op med sin Proton Satria, der ikke ligner nogen fuldblodsracerbil, men som med svenskeren bag rattet har været lynende hurtig og konstant med i kampen om podiepladserne i de sidste sæsoner. De to seneste års nummer fire i NCC RallySprint, Lars Kragh, Køge, banker ligeledes på for at komme med i det eksklusive selskab. Men måske kommer vinderen denne gang måske for første gang nogensinde fra Bornholm?

”Jeg regner med at vinde generelt,” kommer det resolut fra Preben Andersen, Rønne. ”Jeg har givet Ib Kragh klar besked om, at nu er det min tur til at vinde, og da vi dystede sammen sidst i Kongensbro, slog jeg ham da også!”

Resultatlisten for sidste års NCC RallySprint kan imidlertid blot fortælle om en beskeden tolvteplads for den bornholmske rallykører, men det ser han ikke som noget reelt pejlemærke.

”Sidste år var det første, hvor jeg kørte i min BMW, og det krævede lige nogen tilvænning efter otte sæsoner med baghjulstræk, men jeg ved, at jeg nu har bilen til at vinde, og af de ni løb, jeg har kørt i år, har jeg da også vundet de syv, og dem jeg ikke har vundet, er løb, hvor jeg har begået fejl. Det har i hvert fald ikke været bilens skyld,” siger Preben Andersen med henvisning til sin BMW M3. Det er en af motorsportens mest klassiske racer- og rallybiler, og med mere end 300 hestekræfter, træk på baghjulene og et imponerende lyd bliver den et sand hit for publikum ved NCC RallySprint. Og forhåbentlig også for Preben Andersen.

”Det må bare ikke blive vådt, for så kan jeg ikke overføre alle mine hestekræfter,” slår han fast. ”Men jeg har en rimelig hurtig god gearing i min bil, godt med heste og den trækker rimeligt godt i alle gear, så jeg ved, at jeg har bilen til det efter at have vundet alle de andre rallysprints rundt omkring. Vi går i hvert falder efter generalsejren.”

Den indledende del af årets NCC RallySprint 2007 starter i år fredag aften den 20. juli. Her køres de to første af i alt fire indledende heats, hvor de useedede kørere skal kæmpe om kvalifikationenen til finalerne. Lørdag formiddag køres de to sidste indledende heats, og så går det ellers løs med de fire finaleheats lørdag eftermiddag fra klokken 13.30.

Korte fakta

  • Årets udgave af NCC RallySprint 2007 er det 25. i rækken, og det gør dermed løbet til et af de mest traditionsrige i dansk motorsport.
  • Fredag aften og lørdag formiddag deltager de useedede kørere i RallySprint Trofæet, der dels er en konkurrence i sig selv, dels er kvalifikationsrunde til de fire finaleheats, der køres lørdag eftermiddag.
  • I finaleheatene, der er afgørende for NCC RallySprint 2007, møder de en række seedede kørere fra ind- og udland.
  • På Kalundborg og Omegns Motorklubs hjemmeside – www.komorally.dk – kan man læse mere om NCC RallySprint 2007.

Kalundborg og Omegns Motorklub

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Gammelrand
  •