Clio Cup - DK 30/06/07
|
|
Efter 2½ års forgæves forsøg vandt veteranen et løb i Casinoportalen Clio Cup Der er racerkørere, der bare uden videre vinder løb, og så er der dem, der skal have et virkeligt langt tilløb, inden det endelig lykkes dem at bestige sejrspodiets øverste trin. Faktisk er Brian Mikkelsen, Vejle, i den situation, at han personificerer begge type chauffører!
|
Veteranen har vundet mangle løb i klasser som Yokohama Cup og OK Saxo Cup – ja, faktisk har han været mester i den sidstnævnte klasse – men derimod har Casinoportalen Clio Cup været en langt hårdere nød for ham at knække. Han fik sin debut på et pludseligt afbud op til 2005-sæsonen, men trods sin erfaring var det ikke blevet til nogen sejre i den benhårde mærkeklasse. Da Brian Mikkelsen således rullede ud til start i dagens sidste løb på Padborg Park, havde han faktisk haft intet mindre end 39 starter uden en sejr.
I forsøg nummer 40 tog Brian Mikkelsen endelig sin første sejr i Casinoportalen Clio Cup efter 2½ års forgæves forsøg i den hårde mærkeklasse. (Foto: Birger Vilén)
Men den kom så i løb nummer 40. Kun i starten blev han presset af sin teamkammerat Petter Granlund, Norge, men feltet var end ikke kommet igennem banens tredje sving, førend Brian Mikkelsen var i front og her blev han løbet ud. Petter Granlund tog andenpladsen, og da han i det første løb sejrede på samme kontrollerende vis som teamkammeraten, så kunne han udbygge sin føring i toppen af tabellen i Casinoportalen Clio Cup.
Brian Mikkelsen var dog ikke den eneste kører i klassen, som oplevede nye sider af den hårde mærkeklasse. Det var der mange andre, som gjorde.
Claus Christensen, Århus, var i dagens første heat så velkørende, at han for første gang kunne komme på podiet med en tredjeplads, men i det efterfølgende andet heat led han derimod den tort at måtte parkere sin bil i sandkassen i et af Padborg Parks hurtigste sving. Også den tidligere topkører i motocross, Søren B. Mortensen, Låsby, fik for første gang i sin karriere i Casinoportalen Clio Cup en pokal med hjem, da han blev nummer tre i heat 2.
Også de to mesterskabskandidater Jacob Kristensen, Selling, og Martin Clausen, Skærbæk, oplevede Casinoportalen Clio Cuppen fra en ny side. De kunne kort og godt ikke følge med i regnvejret. Første heat sluttede de på niende- og tiendepladsen uden over hovedet at være konkurrencedygtige. I andet heat gik det placeringsmæssigt en anelse bedre for Martin Clausen, mens Jacob Kristensen måtte parkere bilen efter en påkørsel.
Stillingen i Casinoportalen Clio Cup:
|
Plac. |
Navn |
Mærke |
Point |
|
1. |
Petter Granlund |
Renault Clio |
150 |
2. |
Brian Mikkelsen |
Renault Clio |
120 |
3. |
Jacob Kristensen |
Renault Clio |
111 |
|
4. |
Martin Clausen |
Renault Clio |
96 |
5. |
Steffen Larsen |
Renault Clio |
75 |
6. |
Søren B. Mortensen |
Renault Clio |
66 |
|
7. |
Thomas Wulff |
Renault Clio |
61 |
8. |
Claus Christensen |
Renault Clio |
58 |
9. |
Michael Holden |
Renault Clio |
50 |
|
10. |
Mike Mathiesen |
Renault Clio |
48 |
11. |
Christian Jakobsen |
Renault Clio |
40 |
12. |
Casper Lind Poulsen |
Renault Clio |
38 |
|
13. |
Bjørn Smedegaard |
Renault Clio |
37 |
14. |
Dennis Bannergaard |
Renault Clio |
25 |
15. |
Ulrik Larsen |
Renault Clio |
16 |
|
16. |
Lars Christensen |
Renault Clio |
15 |
17. |
Allan Bengtson |
Renault Clio |
13 |
|
Jan Engelbrecht |
Renault Clio |
13 |
|
19. |
Thomas Baunsøe |
Renault Clio |
12 |
20. |
Mik Kerchlango |
Renault Clio |
9 |
21. |
Anders Byriel |
Renault Clio |
6 |
|
|
Steffen Stenbøg Jensen |
Renault Clio |
6 |
23. |
Ronnie Bodekær |
Renault Clio |
3 |
24. |
Jens Ole Mathiesen |
Renault Clio |
1 |
|
Læs mere om Clio Cup på Padborg Park Læs mere om: Brian MikkelsenPetter GranlundPadborg Park24/06/07 - Padborg Park - Clio Cup - DK |