Henrik Lundgaard.
(Foto: Spider-Web.dk)

Lørdagens træning gav ingen indikationer på styrkeforhold, men det kom frem i tidskørslen sidst på eftermiddagen. Adgangsbilleterne til Superpole er meget populære, og denne gang var de tolv hurtigste biler alle indenfor et sekund. Pontus Mörth tog sig af syvendepladsen og Henrik Lundgaard af andenpladsen helt tæt efter Jan Magnussen. I Superpole lagde Michel Nykjær sig på førstepladsen fulgt af Pontus, Henrik og Jan Magnussen. Henrik skulle altså starte side om side med sin teamkammerat fra sidste år.

Starten på første heat var der ikke mange som glædede sig til. Det regnede i stride strømme, så der var i det mindste ingen tvivl om dækvalg og opsætning, men det glatte underlag var den store joker. Trods brølet fra næsten 8.000 hestekræfter kunne man næsten høre lettelsens suk, da alle biler forsvandt rundt i svinget efter målstregen.

Banen i Padborg har som bekendt landets længste langside, som afsluttes med et 180 graders hårnålesving. I tørt føre ser man jævnligt kørere ramme ved siden af bremsepunktet og bilen suse ligeud ad ’nødudgangen’ for at tage en tidsrøvende tur gennem pitten. I kraftigt regnvejr på glat underlag stiger antallet yderligere, og Henrik måtte slutte sig til flokken, da en defekt i strømsystemet gjorde, at forruden ikke kunne holdes dugfri. Det kostede mange sekunder, der kunne omsættes i en rutschetur fra tredje- til nittendepladsen. Pontus kæmpede hårdt for sin andenplads, men måtte give sig for Jan Magnussen, der pressede hårdt på.

Pontus Mörth.
(Foto: Spider-Web.dk)

I pausen blev der arbejdet hårdt på at finde fejlen på Henriks bil. En ny generator og en geninstallering af TV-folkenes kameraudstyr løste problemet, og så var vi klar til næste heat. Meldinger fra de vigtige steder på banen lød på tørt føre, men for en sikkerheds skyld kørte man til gridshow på regnvejrsdæk. Da gridden skulle ryddes kørte vi ind og skiftede til slicks, bare for at komme ud og konstatere, at regnen igen begyndte at strømme ned. Reglementet blev udnyttet til at forlade startrækken og køre i pit for at få regnvejrsdæk på og så starte fra pitlane. I mellemtiden blev hele starten annulleret, da dommerne vurderede, at det ville være alt for risikabelt at lade de fire biler på banen køre på slicks. For at gøre forvirringen total klarede det helt op, mens bilerne holdt i pit, så regnvejrsdækkene blev igen udskiftet med slicks – og der var stadig ikke kørt en meter.

Igen gik starten perfekt uden uheld, men allerede på tredje omgang kørte John Hansen af banen og spredte adskillige kubikmeter rockwool fra sikkerhedsbarrierens polstring ud foran de efterfølgende biler. Det giver problemer, når kølerne, der er dimensioneret til kun lige at klare opgaven, bliver delvis tilstoppet, eller store totter isoleringsmateriale bliver suget ind i indsugningen. Pontus måtte i pit for at få renset køleren, da temperaturen begyndte at stige. Henrik måtte afbryde midt i løbet, da mange små påkørsler fik hans hjul til at pege i forskellige retninger. Det var mildt sagt ikke noget godt heat, men det gjaldt ikke kun for os. På løbsgrafikken ses det meget tydeligt, at der var temmelig meget kaos i midten af løbet.

Finaleheatet skulle altså bruges til at begrænse pointtabet så meget som muligt, men selv det kan være en svær opgave. Man kan let blive fanget i en gruppe kørere, der reelt er langsommere, men alligevel ikke kunne få plads til at overhale de få steder, hvor overhaling er mulig. Det måtte Henrik sande, og han fik dermed ikke forbedret sin placering nævneværdigt. Pontus fik lidt mere ud af heatet og sluttede på ottendepladsen.

Henrik Lundgaard.
(Foto: Spider-Web.dk)

Stemningen til aftensmaden var lidt mat, men dagen blev alligevel vendt til noget positivt, da Henrik konkluderede: ”Det var en rigtig god testdag. Det er sjældent, at vi kan komme til at teste mod vore konkurrenter, når de kører rigtige tider, så nu ved vi mere præcist, hvor vi står.”

Chevrolet Motorsport Danmark

Jan Gripping