Tom Kristensen tilbage i DTM |
DTM 23/06/07
|
|
Tom Kristensen sidder i denne weekend atter bag rattet
af den Audi A4 DTM-racer, han forulykkede i for
nøjagtigt to måneder siden på Hockenheim. Årets femte
afdeling af DTM-mesterskabet køres nemlig på bybanen
Norisring i Nürnberg. |
|
Efter det formidable comeback på Le Mans har mange
sikkert store forventninger til, at danskeren straks
vil vende tilbage og dominere DTM, men selv maner
Kristensen til besindighed.
“Min rolle bliver helt anderledes, end da jeg på
Hockenheim talte med som titelkandidat. Jeg har mistet
fire løb og er så langt bagefter i pointene, at min
funktion i sæsonen nu bliver at hjælpe mine
teamkammerater Martin Tomczyk og Mattias Ekström.
Først og fremmest bliver min bil prøveklud for nye
opsætninger, så teamet kan prøve nye ideer af. I
løbene skal jeg desuden forsøge at tage så mange point
fra Mercedes-kørerne som muligt, men jeg er primært
“hjælperytter“ og skal støtte Audis bedste titelkort.
Jeg accepterer fuldt ud min nye funktion. Forrige år
hjalp jeg også Ekström, da han lå til at vinde
mesterskabet, og svenskeren bakkede modsat mig op
sidste år, da jeg lå bedst i den samlede stilling.“
Løbet på Norisring afvikles søndag eftermidddag med
130.000 tilskuere på plads. Der er kvalifikation
lørdag.
Læs mere om: Tom Kristensen24/06/07 - Norisring - DTM |
|
| |