To af feltets faste kørere deltager ikke i denne fri træning, det er Robert Kubica og Alexander Wurz.
Robert Kubica kørte galt under Canadas Grand Prix, og bliver denne weekend erstattet af Sebastian Vettel i BMW Sauber racere. Kubica følte sig ellers startklar, men lægerne frarådede ham at stille op lige oven på det voldsomme uheld.
Den anden kører der ikke deltager i denne fri træning er Williams køreren Alexander Wurz, der her bliver erstattet med Kazuki Nakajima.
Dagens første fri træning er på 90 minutter, og det er her tilladt at teamne benytter deres test- og tredje kørere.
Straks de grønne lamper tændte i udkørslen klokken 16:00 dansk tid, kørte der 11 kørere på banen anført af Christian Albers og Adrian Sutil i de to Spyker racere.
Efter 5 minutter havde 17 kørere været på banen, for at køre en enkelt installationsomgang, kun Scott Speed og Vitantonio Liuzzi fra Toro Rosso kørte 2 omgange, men ingen af dem satte en tid.
Efter 10 minutter har 18 ud af de 22 kørere været på banen, de fire der endnu ikke har vist sig er Felipe Massa og Kimi Raikkonen fra Ferrari teamet, samt Nico Rosberg og Nakajima fra Williams teamet.
De sidste fem minutter har der ikke været nogle kørere på banen, men nu har Jarno Trulli og Ralf Schumacher fra Totota teamet lige sat dagens første tider:
Trulli - 1:14,134
R.Schumacher - 1:14,288
0,154 sekund skiller de to teamkollegaer, der nu har fået selskab af Nakajima der sætter tiden 1:17,617, han er over 3,5 sekund langsommere end Trulli!
Efter 20 minutter er det stadig kun de tre kørere der har sat en tid, og den eneste anden kører der er på banen er Honda køreren Jenson Button.
Han følges minuttet efter af Vettel og Liuzzi.
Button - 1:14,327 - 3. pl.
Han er et halvt sekund efter det to Toyota kørere, der nu begge har kørt 1:13 tider:
R.Schuamcher - 1:13,819
Trulli - 1:13,879
Feltet begynder efter 25 minutter at røre på sig, der er 'hele' fire kørere på banen nu!
Speed - 1:14,671 - 4. pl.
Liuzzi - 1:15,736 - 6. pl.
Vettel - 1:15,848 - 7. pl.
Stillingen itop 5 efter 30 minutter:
1 - R.Schumacher
2 - Trulli
3 - Vettel
4 - Button
5 - Speed
20 kørere har været på banen, kun de to Ferrari'er mangler endnu at komme ud. Ud af de 20 kørere har de 11 af dem sat en tid.
McLaren køreren Lewis Hamilton viser at det ikke var noget tilfældighed at han vandt sidste weekend, med tiden 1:13,143 er han nu hurtigste mand på Indianapolis Speedway.
Han kørte 0,676 sekund hurtigere end R.Schuamacher ´der nu er på 2. pladsen.
Næsten samtidig sætter Nick Heidfeld sin BMW Sauber racer på 2. pladsen med tiden 1:13,504, han er 0,361 sekund fra Hamiltons tid.
De to Ferrari kørere er nu også på banen, hvor der i øjeblikket cirkulere 13 biler.
Felipe Massa - 1:13,927 - 5. pl.
Kimi Raikkonen - 1:13,955 - 6. pl.
Tempoet bliver stille og roligt skruet i vejret nu:
Heidfeld - 1:13,360 - 2. pl.
Massa - 1:13,817 - 3. pl.
Efter 40 minutter sætter Fernando Alonso hurtigste tid, han kører 1:13,127 og er dermed 0,016 sekund hurtigere end McLaren teamkollegaen Hamilton på 2. pladsen.
Der er endnu to kørere der mangler at sætte tider, det er Mark Webber og Giancarlo Fisichella fra henholdsvis Red Bull og Renault teamne.
Alonso fortsætter med at sætte hurtigste tid, han er nu på 1:12,914, og er dermed den første kører under 1:13 tiden.
Han er nu 0,229 sekund hurtigere end Hamilton.
Som den første runder Sebastian Vettel nu 15 omgange i denne fri træning.
Så kom også Fisichella og Webber på tavlen, de placerede sig på henholdsvis 15. og 18. pladserne med tiderne 1:14,577 og 1:14,629.
Tre kvarter inde i denne fri træning - halvvejs - er stillingen i top 5:
1 - Alonso
2 - Hamilton
3 - Massa
4 - Heidfeld
5 - Raikkonen
Heidfeld - 1:12,962 - 2. pladsen - han er 0,048 sekund efter Alonso.
Med 40 minutter tilbage kan tilskuerne skue ud over en bane med 4 kørere der cirkler rundt!
Vettel - 1:13,590 - 6. pl.
Flot kørt af den unge BMW Sauber afløser for Kubica, der indtil nu har kørt 19 omgange.
Hamilton - 1:12,910 - 1. pl.
Han slår Alonsos tid med 0,004 sekund!
Kort før der er en halv time tilbage sætter Button tiden 1:13,676, hvilket rykker ham op på 7. pladsen, til sammenligning ligger hans teamkollega i Honda teamet Rubens Barrichello på 10. pladsen med tiden 1:14,052.
Nakajima - 1:15,260
Han rykker sig dermed fri fra sidste pladsen, en placering frem til 21. pladsen.
22. og dermed sidste pladsen tilhører i øjeblikket Christijan Albers med tiden 1:15,338.
Alonso sætter hurtigste tid - 1:12,344 - han er dermed 0,566 sekund hurtihere end Hamilton der nu er på 2. pladsen.
Top 5 efter 60 minutter:
1 - Alonso
2 - Hamilton
3 - Heidfeld
4 - Raikkonen
5 - Massa
Der er nu 25 minutter tilbage, og der er 11 biler på banen, blandt dem top 8 i øjeblikket minus Hamilton!
Heidfeld - 1:12,801 - 2. pl.
Han er 0,457 sekund fra Alonsos 1. plads, men tilgengæld 0,109 sekund hurtigere end Hamilton som han skubbede ned på 3. pladsen.
Med 20 minutter tilbage, er der kun 4 biler på banen, alle er inde for at gøres sig klar til slutspurten!
Trulli og Vettel runder nu hver 25 omgange i denne fri træning, dermed er de dem der har kørt flest omgange. Færrest omgange har Anthony Davidson kørt, han har indtil nu kun kørt 7 omgange.
Vettel sætter tempoet op i BMW Sauber raceren, han er den første der kører ud på de bløde dæk, og han kører tiden 1:12,869 hvilket rækker til en 3. plads i øjeblikket.
Samtidig rykker Nakajima endnu en plads op, så han nu er på 20. pladsen, bag sig har han de to Spyker kørere Sutil og Albers.
Takuma Sato forbedre sin tid til 1:14,596, men det er ikke nok til at han kan rykke sig op fra den 18. plads han ligger på i øjeblikket.
10 minutter tilbage, og der er nu ved igen at komme lidt trafik på banen.
Massa - 1:13,040 - 6. pl.
Speed - 1:13,990 - 10. pl.
Rosberg - 1:13,020 - 6. pl.
5 minutter tilbage. 18 kørere på banen.
Hamilton - 1:12,628 - 3. pl
Webber - 1:13,682 - 9. pl.
Liuzzi - 1:13,907 - 12. pl.
Fisichella - 1:14,000 - 14. pl.
Trulli - 1:13,777 - 10. pl.
Alonso serverer dagens store overraskelse, og bliver første mand på under 1:12!
Han sætter tiden 1:11,925, og er dermed 0,466 sekund hurtigere end Heidfeld på 2. pladsen!
Dagens anden store overraskelse kommer blot et par sekunder efter:
Nakajima - 1:13,786 - 12. pladsen.
Flot kørt af Williams testkøreren.
Sekunder efter sættes der en effektiv stopper for flere forbedringer af tiderne, da Sutil kører af banen ude på anden sektor, og der derfor er nu er gule flag ude i det område af banen.
De 90 minutter er nu gået, Sutil har fået gang i sin racer igen, og hele feltet er nu igen tilbage i pitten.
Flittigste tester blev Vettel med 33 omgange, og den hurtigste tid satte Alonso.
Se tiderne fra 1. fri træning Hr. Nielsen
Læs mere om: Indianapolis Motor Speedway17/06/07 - Indianapolis Motor Speedway - Formel 1 - FIA F1 |