En ødelagt motor kostede en podieplacering i 2. heat.
I går gik det bare super fortæller Kim Lund skuffet. 'Tidtagningen gik godt, løbet gik perfekt, og målet var at slutte på podiet i 2. heat. Men motoren ville det anderledes.'
Louise havde også sine problemer: 'Jeg føler mig stadig ikke hjemme på banen, som jeg gør på Padborg sukker hun, mens hun nipper til en kold cola. Jeg bremser for tidligt, så drejer jeg ind for sent, og så kører jeg lige en tur igennem sandet. Det kan kun blive bedre på Padborg...' Et andet nederlag har hun også fået: 'Jeg indgik et væddemål med drengene inden weekenden. Hvis ikke jeg sluttede med 5 mænd bag mig, så... Må alle gå hen og klappe mig bagi - og jeg skal sige pænt tak bagefter!'
Louise nåede ikke sine egne mål - og tabte et væddemål...
Lars var til gengæld en glad mand. Målet om at holde top 15-placeringer er nået. 'Det var faktisk en god weekend. Jeg kvalificerede mig som 24'er, men fik mig kørt op til 15. pladsen' smiler han. 'Og i dag lykkedes det at blive 12'er - og få mit første point! Så nu er jeg helt tændt på Padborg Park, for det må da være muligt at gøre det igen!'
Lars havde til gengæld en god weekend - to top-15 placeringer blev det til.
Allerede mandag bliver der hentet en ny motor til Kims 307. Den skal desuden være sat i bilen inden torsdag, for der tager hele holdet afsted til Le Mans; en årlig Team Womans World Lund Racing-tradition, hvor alle på holdet kan hygge uden pauser.
Søndag bød også på en positiv oplevelse for Kim Lund. En fan viste ham ryggen - hvor 'Lund' var tatoveret hele vejen henover skuldrene! 'Nåja, han hedder godt nok selv Lund, men det er da ret sejt alligevel', griner Kim. Team Womans World Lund Racing Spider-Web.dk Læs mere om: Jyllandsringen10/06/07 - Jyllandsringen - Advan Cup |