Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Jan Magnussen ærgerlig men positiv

Danish
Touringcar
Challenge 

01/06/07 

Selvom Jan Magnussen fra Team Den Blaa Avis Fleggaard Racing var ramt af masser af uheld ved anden afdeling af DTC på Sturup Raceway, og dermed røg ned på en femteplads i DTC mesterskabet, så er han fortrøstningsfuld.
 

”Med al den fart vi har, så er det alt for lidt, at få 17 point med hjem fra Sturup. Det er meget utilfredsstillende, men vi har ikke givet op. Moralen i teamet er fortsat høj og med den fart vi har fundet, så skal pointene nok begynde at komme ind på kontoen. Vi fik banerekorden på Sturup og vi har fået vist, at vi kan køre stærkt nok. Så vi er ved godt mod, men selvfølgelig ærgerlige” forklarer Jan Magnussen, der dog ikke er overrasket over at mesterskabet føres af Michel Nykjær i en forhjulstrukken SEAT.


(Foto: Jan Kaiser)

”DTC organisationen har gjort meget for at udligne styrkeforholdet mellem forhjulstrukne og baghjulstrukne biler. Forud for sæsonen ændrede man vægt forhold, gav os (med baghjulstrukne biler – red.) færre dæk og indførte rullende starter i de to kvalifikationsheat og senest besluttede man, allerede efter første afdeling, at give dem endnu mindre vægt. Det er fint, at man ønsker at skabe lige vilkår. Det er godt for DTC med tæt ræs og jeg tror, at man nu har fundet et godt styrkeforhold mellem for- og baghjulstrækkere. Så jeg håber at DTC organisationen nu slår koldt vand i blodet og ikke ændrer mere på reglerne, før vi har kørt på Jyllands Ringen og Padborg Park, så vi kender det rigtige styrkeforhold”.

Stillingen i DTC mesterskabet efter 2. afdeling:

1. Michel Nykjær 93 p.
2. John Nielsen 92 p.
3. Michael Outzen 71 p.
4. Casper Elgaard 64 p.
5. Jan Magnussen 56 p.
6. Philip Andersen 55 p.


Læs alt om DTC løbene på Sturup Raceway
Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Team Den Blå Avis
  • Sturup Raceway
  • 27/05/07 - Sturup Raceway - Danish Touringcar Challenge
  •