Big Mag lader op |
Danish Touringcar Challenge 24/05/07
|
|
- til Copenhagen Racing Grand Prix Jan Magnussen kommer frisk fra to løb i to forskellige klasser samme weekend. Lørdag og søndag kørte Big Mag henholdsvis ALMS og Grand-Am i USA, så det er en Big Mag i fin form, der allerede torsdag er klar på Sturup Raceway til anden afdeling af DTC. |
|
Den Blå Avis Fleggaard Racing-køreren, der ligger på en øjeblikkelig fjerdeplads i det samlede DTC-regnskab, er sikker på, at han og Den Blå Avis Fleggaard Racing viser fortsat fremgang på den bakkede bane i det sydsvenske.
”Jeg tror vi bliver rigtig stærke på Sturup Raceway. Vi skal bare gøre det lige så godt som sidste år, så ser det rigtig godt ud,” siger jan Magnussen om banen, hvor han hentede en af sine syv finalesejre i sidste sæson.
(Foto: Kim Igel)
”På FDM Jyllandsringen havde vi en rigtig god bil, hvor jeg ikke var helt så glad for min tredjeplads i finaleløbet, som jeg burde være. Med vores fart skulle jeg have haft flere point på kontoen, men der var små omstændigheder, som ikke var til vores fordel. Det må vi vende, når vi kører på Sturup,” siger Jan Magnussen og hentyder blandt andet til en strafbane for påkørsel og en kikset startprocedure, hvor Magnussen ikke kunne se startlyset.
Den Blå Avis Fleggaard Racing tester på Sturup Raceway den 24. og 25. maj. Den Blå Avis Fleggaard Racing Læs mere om: Jan MagnussenTeam Den Blå AvisSturup Raceway27/05/07 - Sturup Raceway - Danish Touringcar Challenge |
|
| |