Efter de første to løb er kørt, fører Michael Klostermann Gruppe 1 foran Martin Marrill og Klaus Ellmies. Gruppe 2 er anført af Lars Schönemann foran Jørgen Hansen og Niels Ole Andersen.
Det ser ud til at Michael Klostermann efter sidste års skuffende DTC-sæson har fået lov til at vise hans og bilens potentiale i Gruppe 1. Men hvis Martin Marill og Klaus Ellmies får fundet den manglende fart i deres BMW'er, er "Storebror" Klostermann nok ikke så dominerende i klassen mere. Ellmies har tidligere vist gode takter på netop Ring Djursland, men Martin Marrill har ikke den store erfaring med banen.
Der er lagt op til tæt kamp mellem BMW’erne på Djursland (Foto: Spider-Web.dk)
I Gruppe 2 får Jørgen Hansen nok svært ved at følge med den rød/hvide Schönemann-Porsche med 550 hestekræfter. Den kuperede bane gør det formentlig noget sværere for Lars Schönemann at holde bagenden på plads, men de mange kræfter har ikke tidligere været et problem for ham på banen. En kører der bliver værd at holde øje med, er Claus Klostermann. Sidst han kørte i sin BMW M3 på Ring Djursland, var i DEC-løbet den 28/4 - hvor han og storebror Michael endte på en samlet 4. plads. Claus har tidligere udtrykt begejstring for banen, så man skal ikke afskrive ham fra podiepladserne. Samtidig kommer Johannes Graversen med sin Fiat X1/9, så meget er muligt!
Årets SSC-felt er giver lejlighed til gode kampe igennem hele sæsonen, ikke mindst på Ring Djurslands kuperede asfalt (Foto: Spider-Web.dk)
En overraskelse kan man godt kalde debutanten Christian Vejby. Sidste sommer skruede og polerede han sin BMW Cabriolet - ved Åbningsløbet på FDM Jyllands-Ringen debuterede han i en ex-DTC VW Golf IV med en 9. og 12. plads som resultat. I det felt, SSC består af i år, må man sige at det er bemærkelsesværdigt, og det vil være spændende at se om han kan gentage det på Ring Djursland.
Debutanten Christian Vejby bliver interessant at følge efter sin succes på Jyllands-Ringen (Foto: Spider-Web.dk)
Der er helt sikkert lagt op til en spændende weekend i den danske SSC-klasse. Klassens formand, Erik Byrgesen, har også sendt besked til DMI om at få omdirigeret eventuelle regnbyger til det sydsvenske i den kommende weekend.
Special Saloon Car Kim Gripping Læs mere om: Ring Djursland27/05/07 - Ring Djursland - Special Saloon |