Først en gennemgang af den gældende succesballast, forud for tredie afdeling af DTM på Lausitzring. Endnu en understregning af Audis problemer, ovenpå Mattias Ekströms point i sidste løb. Yderligere 7 kg i fabriksbilerne fra Ingollstadt - nu er Audi 2007 bilerne hele 28 kilo tungere end Mercedes racerne!
Det blev ikke kønt, som en slagtegris på vej til kniven blev Audierne slagtet en for en, kun Premat der heroisk kæmpede sig til Q3 med et sammenbrudt baghjulsophæng, kunne forsvare Audi i en kvalifikation, der var en total ydmygelse.
Lufttemperaturen var 24,3 grader på Eurospeedway Lausitzring, mens den tyske asfalt var oppe på 35,6 graders celcius. Sommeren var kommet til Tyskland. I Q1, hvor alle 20 biler er med til at køre om muligheden for at gøre sig gældende i Q2, hvor kun de 14 hurtigste lukkes ind, så det allerede bekymrende ud for Audi.
Daniel la Rosa, med der hvor det brænder i Q1
(Foto: DTM.de)
Der var stor vrede hos Audi kommandostand, hvor Ekström på en flyvende omgang blokeres af en langsomtkørende Bernd Schneider. Paul di Resta som helt tydeligt er af en hidtil uset talentmasse, er straks hurtigst i sin to år gamle bil med yderligere 7 kilos succesballast. Siden slår Spengler tilbage, og tager den foreløbige pole.
Mercedes har fuldstændigt taget initiativet. Kampen om pole er et internt Mercedes 2007 anliggende, kun forstyrret af en inisisterende debutant, i form af Paul di Resta. Bernd Schneider tager hurtigste tid fra Bruno Spengler. Derefter Green, ren Mercedes slagtehus. Schneider er tilbage efter et par løb i skammekrogen, han tager alle tre sektorer på en flyvende omgang, snupper den foreløbige pole med en tid på 1.18.909, to tiendedele hurtigere end Green.
Den eneste dramatik er omkring den dobbelte Formel 1 verdensmester, Mika Hakkinen. Han er udenfor de 14, der går videre til Q2 med kun tre minutter igen af dagens første session. Det samme samme med Tom K vikaren, Markus Winkelhock, begge i 2007 biler. Mika Hakkinen springer fra 16. pladsen til tredjepladsen med 1.40 igen. Herved rykkes Susie Stoddart ud af de 14 hurtigste af finnen.
Glem det fine Winkelhock efternavn, det er denne vikar vi skal se!
(Foto: Audi Sport)
Markus Winkelhock på en absolut sidste flyvende omgang, kører sine to personligt hurtigste sektorer, hopper fra 18. til 16. pladsen. F1 testkøreren kører DTM Audien alt for aggressivt, en DTM bil skal køres smooth. Han er stadig ude fra Q2 i Tom Kristensens 2007 bil. Beslutningen om at svigte Nicolas Kiesa hævner sig nu, der er ingen af Audis vikarer der har evnet at løfte opgaven, og den eneste der kan må ikke. Ufatteligt er det, at se Audis knæfald for kommerciel succes, frem for talent!
Nicolas Kiesa fortæller selv, at han var oppe at vende på mødet hos Audi Sport i sidste uge. På mødet skulle man finde Tom K´s afløser, indtil Jyden forhåbentligt snart bliver frisk igen. Kiesa fik at vide, at valget stod mellem ham og Markus Winkelhock. Og uden at sige for meget, så kom det ikke bag på danskeren, hvorfor teamet valgte den unge Winkelhock. Beslutningen er langvarig, men man kan da altid håbe at fornuften spænder ben for Dr. Wolfgang Ullrich i nær fremtid..
En placering som nummer næstsidst i en spritny 2007 fabriksbil er simpelthen en skandale! Er man i tvivl, så se på Alex Premat, han har stort set kørt lige så meget Audi DTM bil som Markus Winkelhock. Og så skal man slet ikke nævne Winkelhocks dubiøse DTM fortid i en privatanmeldt Mercedes CLK racer. Så rutinen burde være der, så vi slipper for flere skandaler i form af dagens placering, samt ikke mindst Marco Werner og Frank Bielas jammerlige placeringer.
Hvor længe er hun med i DTM, den smukke Vanina?
(Foto: Audi Sport)
Stor chance til Adam Carroll på 15. pladsen, for at slå en fabriksAudi. Han gør det! Fra 15. pladsen til 5. pladsen, flot af Kolles TME køreren. Rockenfeller ude, sammen med Luhr, Stoddart, Abt, Winkelhock og Ickx. Alex Premat lider under voldsom røgudvikling, i sit comeback. Venstre baghjulsophæng er brudt sammen, synd for Alex der netop er på 14. pladsen, der giver plads til Q2!
Mercedes top 5!
Resultat Q1: