Mercedes dominerer - er Audi allerede tabt? Igen i den anden test viste Mercedes sig virkelig stærke, både når det kom til de hurtige tider med en let racer samt i de længere stints. Selvfølgelig er meget tidligt at kåre en vinder, men alt peger mod at Mercedes omsætter deres klare fordel i denne weekend.
Om ikke andet har Bruno Spengler virkelig motivationen for at få hentet noget ind. Han har stadig ikke fået point - til dels på grund af sin tidsstraf og efter tekniske problemer på Oschersleben for 14 dage siden. Hurtigheden er der dog ingen der er i tvivl om, og han må komme ind til denne weekend som den store favorit.
Paul di Resta, der er med i føringen af mesterskabet ser fortsat meget stærk ud, men spørgsmålet er om det ikke blot var i kvalifikations-opsætningen. Tidligere lå skotten noget længere tilbage. Men igen skal der holdes øje med ham. Bedste Audi blev noget overraskende Adam Carroll i den to år ældre Audi A4. Også han må have eksperimenteret med opsætningen til kvalifikationen. Om ikke andet er han og Vanina Ickx de klart letteste i feltet efter tre gange at være blevet "slået" af de andre 2005-Mercedes'er.
I det hele taget er der grund til bekymring hos Audi - ingen af deres fabriksbiler var med fremme blandt de ti første. Og især Martin Tomczyk skuffer fælt - når han falder ned på bunden af feltet plejer det at være et dårligt tegn. For så er raceren virkelig ikke på toppen - den mand kan kun køre en racer der fungrerer!
Audi og de øvrige kørere har endnu en fri træning i morgen formiddag til at indhente det sidste. Faktum er dog at Mercedes er "risen favoriten" for nu at bruge et godt tysk ord!