Designa Racing er klar 1. afdeling på Jyllandsringen |
MC600 Challenge 04/05/07
|
|
Nu nærmer tiden sig til 1. afdeling af Den Blå Avis MC600 Challenge, der afvikles på
Jyllandsringen i weekenden den 5. og 6. maj 2007 sammen med DTC serien. |
|
Alle i teamet kan næsten ikke vente til starten, men særligt teamets kørere Steven Tirsgaard, Steen
Hansen, Allan Howard Christiansen og Ole Hansen ser meget frem til starten på sæsonen.
Forberedelserne i henholdsvis Ungarn, Tyskland og Frankrig samt for Allans vedkommende også
den sidste træning på Padborg Park i tirsdags er gået planmæssigt med justeringer af Yamaha YZF
R6erne op til starten af 1. afdeling. Det er dog altid spændende, kører vi nu hurtigt nok i forhold til
konkurrenterne, men nu kan vi kun vente til starten på Jyllandsringen.
(Foto: Morten Kimer Hansen)
Vi føler dog, at teamet og kørerne har gjort deres hjemmearbejde godt. Særligt efter det sidste løb i
weekendens deltagelse i den stærke tyske IDM serie, hvor det halve af feltet i Den Blå Avis MC600
Challenge deltog sammen med nogle af de stærkeste kørere i Europa giver forhåbninger om, at
Designa Racing også i 2007 vil være med i toppen af Den Blå Avis MC600 Challenge samt sætte
vores præg på feltet med gode seværdige dyster ned gennem feltet.
Søren Bille er gæstekører hos Designa Racing i den 1. afdeling af den Blå Avis MC600 Challenge
på Jyllandsringen.
Det skal dog lige tilføjes, at Søren ikke er ukendt med teamet, idet han også er mekaniker for Steven
i IDM serien, medens Jacob Filtenborg er mekaniker for Steven i serien Den Blå Avis MC600
Challenge. Vi vil senere på vores hjemmeside præsentere mekanikere og øvrige hjælpere omkring
Designa Racing. Team Designa Racing Læs mere om: Team Designa KøkkenJyllandsringen06/05/07 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge |
|
| |