Danish Touringcar Challenge 02/05/07
|
|
Philip Andersen tager endnu en sæson i Danish Touringcar Championship (DTC), hvor han ligesom de foregående par sæsoner stiller op for Team Essex - teamet der i 2006 tog alle tre mesterskaber inden for DTC serien. |
Det ene af disse mesterskaber kørte Philip hjem, det var mesterskabet i privat cuppen, og til 2007 sæsonen har han fået et stærkt våben til at forsvare dette mesterskab.
Team Essex hat indkøbt og opbygget tre helt nye BMW 320 si E90 racere til Philip og hans to teamkollegaer, Casper Elgaard og John Nielsen.
(Foto: Motorsporten.dk)
"Det har været en stor hjælp at vi nu alle kører i ens biler i teamet, det gør det meget lettere at udveksle erfaringer med opsætningen på bilerne, samt hvordan de skal køres på banen" - udtaler Philip Andersen - "Vi har haft nogle gode testdage, og vi er kommet langt med bilerne, selv om de endnu ikke er 100% som vi gerne vil have dem, vi mangler stadig lidt på tiden. Jeg føler dog at vi er velforberedte, og er fuldt ud fortrøstningsfuld forud for Åbningsløbet."
Løbsformatet i DTC serien er ændret en del i år, tidligere blev der kørt to løb om søndagen, nu skal køres tre løb. De to første af disse løb bliver med rullende start, mens det sidste - finale løbet - bliver med stående start.
"Det nye startsystem med rullende starter bliver noget af en udfordring for os alle, og det skal blive spændende at se hvordan det spænder af, kommer vi alle for hurtigt ned til det første sving, eller bliver feltet spredt for meget allerede i starten - helt sikkert er det at der skal passes på de første gange, så vi undgår uheld" - er Philip Andersens kommentar til den nye løbsform.
Forventningerne til weekenden er beherskede fra Philips side, det er planen at tage det 'stille og roligt', lære lidt mere om bilen og de nye regler.
"Lad os se hvad der sker, vi går i alle tilfælde en spændende sæson i møde" - slutter Philip Andersen. Hr. Nielsen
Læs mere om Åbningsløbet Læs mere om: Philip AndersenTeam EssexJyllandsringen06/05/07 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge |