Henrik Andersen i Formel Opel Lotus
(Foto: Motorsporten.dk)

Heat 1:
Henrik Andersen holdt på pole efter en god kvalifikation, med Claus Møller på anden startrude. Ovenpå den lidt vel tilbagelænede kvalifikation, var det en tændt Claus Møller der meget gerne ville sætte tingene på plads over Henrik Andersen.

Da starten gik, skød Møller frem, og i første sving, kaldet Parabolika, på vej ud på Hangar Straight tog Møller føringen fra Henrik Andersen, som meget forståeligt ikke ville miste sin frontvinge i nærkampen med metalvingerne på de ældre formelbiler. Steen Seit Jespersen viste sig også meget hurtig, og Andersen måtte se sig selv reduceret til en tredjeplads i det hidsigt følgende felt.

Efter et par omgange lykkedes det den dynamiske trio, Møller, Jespersen og Andersen, at lægge god afstand til resten af feltet, som blev ført an af Ole Bjørn Nielsen i #48, en Van Diemen FF1600. John Henriksen, Henrik Andersens teamkammerat, i søsterbilen med #10, fik snart lært den hurtige vej rundt på Sturup Raceway. John har ikke kørt en formelbil på Sturup før, og med den fart feltet havde på efter den lange vinterpause, så gjorde han det virkeligt godt.

Det var ikke overraskende især på langsiderne at de mere moderne Opel Lotus racere trak fra, mens F2000 racerne havde en fordel i svingene. Claus Møller når at snige sig indenom Henrik Andersen under indbremsningen til et sving, så føringen hed nu Møller, Andersen og Jespersen på trediepladsen.

Ole Holst begyndte nu at virke oprigtigt bekymret over røgudviklingen i sin røde Alexis mk15 FF1600, og god grund. En historisk formelracer er et skrøbeligt stykke mekanik, og med den voldsomme røgudvikling så valgte Ole meget fornuftigt at bakke af. Det var desværre så også svanesangen for både Ole og hans Alexis denne dag. Men vi håber at se raceren med igen om 14 dage på Knutstorp.

Løbet vindes rimeligt overbevisende af Claus Møller i den sorte Reynard F2000 racer med #84, foran Steen Seit Jespersen og Henrik Andersen. På de følgende pladser havde man holdt resultaterne fra kvalifikationen, bortset fra at John Henriksen der grundet teknisk defekt ikke deltog i kvalifikationen, havde sneget sig ind på femtepladsen.

Ole Holst med den rygende Alexis mk15 FF1600
(Foto: Motorsporten.dk)

Heat 2:
Startplaceringerne i andet heat bliver bestemt af startplaceringerne i det første heat. En lidt usædvanlig fremgangsmåde, men eftersom næsten alle historiske racerkørere er selvfinansieret så ville det sikkert skabe lidt for meget bulerace, hvis de hurtigste biler skulle kæmpe sig frem blandt de mindre klasser.

Claus Møller holdt efter sejren i heat 1 i pole, foran Steen Seit Jespersen og Henrik Andersen. Steen får desværre en dårlig start, og Henrik Andersen arver derved andenpladsen bagved Claus Møller. Hans sorte Reynard SF84 trækker hurtigt fra, og laver dermed et godt hul ned til Henrik Andersen, ovenpå Opel Lotus kørerens kamp med Steen Seit Jespersen. På de følgende pladser holder man nogenlunde startplaceringerne, da de er matchet meget godt med bilernes indbyrdes styrkeforhold.

Midt i løbet bliver der kamp mellem Ole Bjørn Nielsen i Van Diemen RF80 FF1600 og John Henriksen i Opel Lotus om 4. og 5. pladsen, Her var det tydeligt, at de ældre Formel 2000 racere sagtens kunne følge med de mere moderne formelracere, og den kamp fortsattee ned gennem Cross Bow, videre med udfald højre og venstre om ned gennem Captains Hairpin, Panorama og blev først afgjort med det sidste angreb nede i Karrousellen på bagsiden af banen.

Således slipper John Henriksen til sidst forbi en hidsigt kæmpende Ole Bjørn Nielsen. Alt i mens har Claus Møller igen åbnet et stort hul ned til Henrik Andersen på andenpladsen. Og det ser snart ud til at Claus kan køre en sikker sejr hjem. Men ned gennem feltet har der været mange indbyrdes kampe, og det er altid underholdende at se de fine gamle racere blive kørt til grænsen, uanset motorkraft og alder.

Carsten Steffensenss Royale RP24 FF1600 med defekt køler
(Foto: Motorsporten.dk)

Heat 3:
Det var kun de første 2 heats, der talte til det samlede klubmesterskab. Derfor kørte man det sidste ”for sjov”, som man kaldte det. Men de to første heats viste med al ønskelig tydelighed, at der er ikke noget der hedder for sjov, når man sidder med styrthjelmen på og bag rattet i en formelracer. Så der var med undtagelse af stakkels Ole Holst og hans Alexis mk15 med tekniske problemer, et helt og fuldt felt.

Vejret var efter en lovende formiddag blevet noget blæsende og småkoldt. Hvilket indebar at Team Devil Islands imponerende pittelt, som var situeret i pitten bag rækværket ved start/mål, valgte at tage sig en lille flyvetur udover pitindkørslen. Så sidste heat blev lidt forsinket, mens travle mekanikere og kørere fik demonteret det løbske telt. Ligeledes gav det også lejlighed til at få styr på et voldsomt oliespild fra start/mål, og lige i ideallinien gennem hele Parabolika.

Det var resterne af en heroisk kæmpende Porsche 944S, kørt af Peter Mikkelsen, der havde sendt en plejlstang ud gennem blokken. Dette indebar naturligvis en større oliepøl, men heldigvis valgte den tapre tyske kvalitetsbil først at bringe sin fører til det ternede flag, før den opgav ånden, kun få meter efter den hvide linie.

Vi fik til sidst startet det sidste heat, takket være mange travle hænder i fællesskab. Claus Møller holdt efter sin sejr i heat 2 i pole position, foran Henrik Andersen i den HT gule Opel Lotus med startnummer 6. Steen Seit Jespersens Reynard indtog trediepladsen, foran John Henriksen. Ole Bjørn Nielsen indtog femtepladsen foran Per Henrik Nielsen, sidste mand på gridden var den flotte gule og grønne VW drevne Formel Vee RPB, dygtigt kørt af John Øhlers.

Der var sandt at sige et par noget kritiske øjeblikke allerede i starten, og senere på de første par omgange, når de hurtige formelracere skulle igennem kattegruset i sving 1. Men heldigvis gik det uden uheld, selvom indstyringen blev lidt alternativ. Claus Møller tog igen en overbevisende føring, og det var tydeligt at eftersom løbet ikke talte med i det samlede mesterskab, så var der ingen grund til at risikere de uerstattelige racere.

Den største dramatik var da Carsten Steffensens Royale RP24 FF1600 kom ind i pitten med dampen stående op af kølerne, kun to omgange før fyraften. Om det var en sten der havde slået hul i de gloende kølere eller om det var en slange der var sprunget af, stod ikke klart i gerningsøjeblikket. Men da det blev klart for de bekymrede mekanikere at det blot var vanddamp, og ikke en ildebrand der var tale om, var der bred enighed om at synet bragte de hedengangne DSB damptog i behagelig erindring. Carsten Steffensen delte naturligt nok ikke det synspunkt, nu var det jo også ham der sad i det gloende sæde..

Ude på banen var det ikke til at se, at flere af bilerne tidligere har stået og samlet støv på et museum. Hvis man gerne vil have dramatik og smukke racerbiler, så skal man helt bestemt se historisk motorløb. Claus Møller kørte sin sikre sejr hjem, endnu en gang lige for næsen af en tappert kæmpende Henrik Andersen. Steen Seit Jespersen tog en lige så velfortjent tredjeplads, foran John Henriksen, der helt sikkert bliver en faktor i de kommende løb, når han lærer sin Formel Opel Lotus bedre at kende.

Den dynamiske duo, Ole Bjørn Nielsen og Per Henrik Nielsen, kæmpede atter om femtepladsen, Men den kamp gik til sidst til Ole Bjørn Nielsens fordel. John Wøhlers Formel Vee indtog syvendepladsen, foran Carsten Steffensen der udgik to omgange før mål.

Claus Møller i Reynard SF84 F2000
(Foto: Motorsporten.dk)

Tider leveret af Laptime.dk

Aslak Vind