Steven startede fra 17. startplacering og sluttede som nr. 13 i 1. løb,
medens han sluttede på 4. pladsen under søndagens løb. Steen havde startplacering som nr. 21 og
sluttede på 19. pladsen til 1. løb og sluttede på en 16. plads søndag. Ole havde startplacering som
nr. 36 og udgik af 1. løb, medens han placerede sig som nr. 33 ved søndagens løb.
Det skal lige tilføjes, at Steven blev den bedst placerede Yamaha YZF R6 kører i 1. afdeling af IDM
serien, og satte 3. hurtigste tid i Super Sport. Der var i alt 46 kørere, der kvalificerede sig til løbene
ud af 50 deltagere. Det er et imponerende syn, når 46 racere starter ned ad langsiden til 1. sving, og
det må siges, at der er lyd på når de kommer ”brølende” langs tribunerne.
Simon Tirsgaard deltog i Adac Junior Cup 1. afdeling, hvor han kvalificerede sig med 4. bedste
startplacering til løbet søndag, hvor han direkte blev kørt af banen og ikke kunne fortsætte løbet.
Problemerne med opsætningen af Yamaha YZF R6erne til kvalifikationen og 1. løb lørdag blev
evalueret til søndagens warm up, hvor Steven skulle prøve nogle ændringer på R6eren. Det viste sig
straks, at det ville blive en succes, idet han hurtig lå med 2. bedste tid og sluttede af med hurtigste
tid under warm upen. Straks blev Steen og Oles R6ere ændret i samme retning til søndagens løb
med samme gode resultat. Kørerne og teamet omkring holdet havde gjort et godt stykke arbejde.
Konkurrencen i den stærke tyske IDM serie blev netop lige så intens og spændende, som vi på
forhånd havde forventet og håbet. Organisationen var også som forventet helt i top med sædvanlig
tysk grundighed i nogle utroligt flotte rammer på det imponerende anlæg i Lausitz. De danske
deltagere i serien fik virkelig kridtet banen op til Den Blå Avis Mc600 Challenge serie i den
kommende weekend. Vi kunne under IDM løbene se, at Designa Racings kørere vil få nogle gode
dyster med Kim Philip, Thomas Harding, Søren Lauridsen, Anders Blacha, Jan Jespersen og
Carsten Lund til åbningsløbet på Jyllandsringen.
Steven beretter fra løbene, at han fra startplacering som nr. 17 lørdag kørte sig op på en 11. plads,
men senere dumpede ned på en 14. plads for at slutte som nr. 13. Han kæmpede meget for at
forbedre sin placering undervejs i løbet, hvilket ikke lykkedes, idet R6eren ikke kunne presses
yderlige. Som omtalt blev der foretaget nogle ændringer på opsætningen til søndagens løb. Han
fortsætter videre, at han igen startede fra placering nr. 17 til søndagens løb, hvor han fik en dårlig
start, men straks derefter begyndte han at avancere op gennem feltet via nogle gode dyster på sin
konkurrencedygtig Yamaha YZF R6er i det stærke IDM felt med deltagere fra 10 nationer.
Han kom op på en 4. plads, som han igen mistede til en hollandsk kører, men på sidste omgang, fik
han dog sat tingene på plads til den endelige 4. plads. Undervejs i løbet konstaterede han hurtigt, at
der var for langt op til 3. pladsen. Sluttelig siger Steven, at han mener sig konkurrencedygtig i IDM
seriens forreste del af feltet.
Steen havde samme problemer med opsætningen som de øvrige Designa Racing kørere til lørdagens
tidskørsel samt 1. løb lørdag aften, hvor han som omtalt startede fra en placering som nr. 21 for at
ende på en placering som nr. 19 uden mulighed for yderligere avancement. Til søndagens løb
startede Steen igen fra placeringen som nr. 21, men fik en god start, og han fornemmede straks på 1.
omgang, at Yamaha YZF R6eren virkelig var velkørende. Han kørte sig op gennem feltet til en
slutplacering som nr. 16, men blev 2 gange hindret af andre kørere, der var styrtet eller kørt af
banen, hvorfor han mistede nogle sekunder i sine bestræbelser på at nå frem til foranliggende
grupper. Steen understreger dog, at han var indblandet i nogle rigtig gode og spændende dyster
undervejs i løbet, hvilket han vil tilskrive kvaliteten af deltagerne i IDM serien. Det skærper
virkelig konkurrencemomentet til de kommende løb i IDM og Den Blå Avis Mc 600 Challenge. Der
er realistiske avancements muligheder efter hans hurtigste omgangstider, slutter Sten.
Ole kvalificerede sig ind på en startplacering som nr. 36 til løbene. Han startede løbet om lørdagen
med de samme problemer som de 2 øvrige kørere, og på 13. omgang måtte han en tur ud af banen
på et græsareal, og på sin vej tilbage til banen viste det sig, at det ikke var den korrekte rute, hvorfor
han blev udelukket ved udgivelsen af resultatet af 1. løb. Op til søndagens løb ændrede Ole
ligeledes opsætningen må sin R6er, hvilket resulterede i, at han fra sin startplacering som nr. 36
endte på en plads som nr. 33. Han lå en gruppe med 4 kørere, der havde nogle tætte og spændende
dueller undervejs. Ole siger sluttelig, at det havde været en meget lærerig og konkurrence
skærpende weekend, der kan bruges fremadrettet i Den Blå Avis Mc 600 Challenge, og han er
allerede på nuværende tidspunkt meget tryg ved Yamaha YZF R6eren, der reagerer meget flot.
Simon deltog for første gang i Adac Junior Cup på sin Aprilia 125m3, og han viste under lørdagens
træning og tidtagning virkelig flot og stabil kørsel med rigtig gode omgangstider, hvilket gav han en
4. bedste startplacering til søndagens løb. Han startede som omtalt fra 4. pladsen, og ved 1. sving lå
han som nr. 5, hvilket var helt som forventet, idet han skulle starte afventende indtil, der kom rigtig
varme i dækkene. Efter 3 omgang blev han direkte kørt af banen og styrtede, hvilket bevirkede, at
han ikke kunne fortsætte. Det var ærgerligt, idet han efter sin tidligere kørsel, havde en chance for
en topplacering. De takter Simon viste i den forløbne weekend tegner rigtig godt fremover, og han
skal blot fortsætte den linie. Han var i øvrigt den bedste dansker under tidtagningen, der var i øvrigt
kun 1 fuldførende dansker i løbet, medens de øvrige også blev kørt af banen. Team Designa Racing Læs mere om: Lausitzring |