Sidste år blev han World Series of Renault mester, i søndags tog han sin første sejr i Euroseries 3000 , nu er det blevet tid for den første Formel 1 test med de regerende verdensmestre. Alx fortæller: ”I weekenden tog jeg til Renaults fabrik i Entone, England for at gennemgå detaljerne før den kommende test.”
Alx Danielsson (Foto: Renault Sport)
”At starte en Formel 1 racer, er næsten som at affyre en rumfærge, ” griner Alx. ”Der er så meget der skal gennemgås, for at alt skal fungere. Det bliver også en chance for at træffe Renaults personale, som jeg skal arbejde med. Det er en helt utrolig fornemmelse, at være kommet så langt. Jeg har F1 som mål så længe, og snart er det ikke længere en drøm at sidde i en F1, det er virkelighed.”
”Endelig, den chance har jeg ventet på, ” jubler den unge svensker til den svenske avis Dagens Nyheter. ”Jeg er virkelig tilfreds med de forudsætninger, som jeg har fået stillet. Det er en drøm som går i opfyldelse. Alx var i sidste weekend i Enstone hos Renault, for at få støbt et sæde til den hurtige R27 racer.
Alx Danielsson bliver den første svensker siden Björn Wirdheim testede en Jaguar F1 i 2004, der kommer til at teste en Formel 1 racer. Og hele testen bliver en eksklusivtest for svenskeren, men Renault har ham ikke for sig selv. Der er allerede flere teams, der har snøren ude efter den hurtige mand fra Östersund.
”Testen drejer sig ikke kun om en evaluering af Alx Danielssons evner ude på banen, ” fortæller testmanager Colin Hale fra Renault. ”Det drejer sig også om hans evner ved siden af banen. Det skal blive meget spændende at se hvordan en mester som Alx håndterer den opgave. Han har været en vinder i hvert eneste skridt af sin karriere, og burde kunne vænne sig til bilen ganske hurtigt. Snart ved vi om Alx er F1 materiale.”
(Foto: Euroseries3000.com)
Testen skulle egentligt først have fundet sted til efteråret, men der er andre teams der gerne vil teste den unge svensker, og så faldt datoeen på den 18. maj. ”Jeg er meget taknemmelig for at Renault har hjulpet os med at rykke datoen frem, ” fortæller Alx Danielsson. ”Da vi formentligt er bundet af en kontrakt med et andet team i november.”
Yderligere en Formel 1 test er allerede klar. Intet er officielt endnu, men alt tyder på at det er Red Bull Racing. Alx har nemlig sponsorsammenfald med teamet, som derudover også drives af Renault kundemotorer. Så det bliver et travlt år for den 26. årige svensker, der i 2007 deltager i Euroseries 3000, som har hjulpet blandt andre Felipe Massa frem mod stjernestatus i Formel 1.
Aslak Vind
Læs mere om: Alx Danielsson |