Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Moto GP

Casey Stoner vinder i Istanbul

Moto GP 
23/04/07 

Den 7-dobbelte verdensmester, den italienske mega-stjerne Valentino Rossi, kørte sin Fiat Yamaha til poleposition i Tyrkiets Grand Prix. Men det var den unge australier, Casey Stoner, der sejrede i søndagens tredje afdeling af MotoGP Verdensmestskabet, da han bragte sin Ducati i mål mere end 6 sekunder før løbets nr. 2, spanieren Toni Elias.
 

”Alting klappede for os i dag,” fortalte en stor-smilende Stoner efter løbet. Undervejs besejrede han ikke blot Valentino Rossi men også sin team-kammerat, veteranen Loris Capirossi.

Casey Stoner tog føringen på løbets første omgang og lukrerede på en ny type fordæk fra Bridgestone. Valentino Rossi fik derimod hurtigt et problem med sit bagdæk og derefter var hans motorcykel særdeles ustabil.


Valentino Rossi kørte sin Fiat Yamaha til pole-position i årets tredje løb i MotoGP verdensmesterskabet. Men i løbet medførte dæk-problemer, at han måtte nøjes med 10.pladsen.
(Foto: Vivi Siiger)

Ligeså stille sakkede han bagud, samtidig med at Stoner forøgede sit forspring. Da målflaget faldt, var Rossi helt nede på 10. pladsen og blev dermed også sat tilbage på 2. pladsen i VM-kampen.

Rossi og Stoner er de førende i VM og deres indbyrdes resultater er interessante. Men tilskuerne blev også vidne til en særdeles spændende dueller mellem andre kørere.

I løbets afsluttende fase var Toni Elias kommet forbi Loris Capirossi, der til gengæld i en hæsblæsende dyst med brasilianeren Alex Barros og sidste års vinder, Marco Melandri, fastholdt TV-seerne helt frem til målstregen. Mindre end 2/10 sekund adskildte de tre, da løbet var slut.


Casey Stoner vandt sin anden sejr ud af til dato tre mulige i årets MotoGP verdensmesterskab, da han søndag eftermiddag sejrede i Tyrkiets Grand Prix i Istanbul. Hér på podiet sammen med Toni Elias og team-kammeraten Loris Capirossi.
(Foto: Vivi Siiger)

Næste Grand Prix i MotoGP verdensmesterskabet finder sted i Kina på Grand Prix banen ved Shanghai d. 6. maj. Grand Prix’et såvel som trænings – og kvalifikationskørsler fredag og lørdag inden løbet transmitteres ”live” på Eurosport.

Resultat, MotoGP Verdensmesterskabet, 3. afd., Istanbul, Tyrkiet.

MotoGP:
1. Casey Stoner (AUS), Ducati, 42m02850s
2. Toni Elias (SPA), Honda, +6,207s
3. Loris Capirossi (ITA), Ducati, +8,102s

250 cc.:
1. Andrea Dovizioso (ITA), Honda, 39m31,153s
2. Jorge Lorenzo (SPA), Aprilia, +0,103s
3. Alvaro Bautista (SPA), Aprilia, +0,318s

125 cc.:
1. Simone Corsi (ITA), Aprilia, 40m03,557s
2. Joan Olive (SPA), Aprilia, +0,098s
3. Tomoyoshi Koyama (JPN), KTM, +1,943s

VM-stillingen efter Grand Prix’et:

MotoGP:
1. Casey Stoner (AUS), Ducati, 61 pts.
2. Valentino Rossi (ITA), Fiat-Yamaha, 51 pts.
3. Dani Pedrosa (SPA), Honda, 36 pts.

250 cc.:
1. Jorge Lorenzo (SPA), 70 pts.
3. Andrea Dovizioso (ITA), 52 pts.
2. Alex de Angelis (RSM), 46 pts.

125 cc.:
1. Gabor Talmacsi (HUN), 56 pts.
2. Hector Faubel (SPA), 47 pts.
3. Lukas Pesek (CZE), 46 pts.

Udsendt af Scandinavian Racing Press i samarbejde med Eurosport og Fiat Yamaha
Vivi Siiger og Søren Clauding


Læs mere om:
  • Istanbul Park
  •