Audi toptid på Mercedes-bane Mattias Ekström og Audi satte sig på den foreløbig hurtigste tid efter den første test på Mercedes' hjemmebane, Hockenheim. Noget overraskende har fabriks Mercedes-racerne endnu ikke vist sig helt fremme.
Således blev det Bruno Spengler der blev bedste 2007-Mercedes kører på en 8. plads. Overraskende er det at se Daniel la Rosa fremme som nummer 2 - ikke langt efter Mattias Ekström. Tom Kristensen fik også en god start - 25 omgange og en tid under 2/10 fra Ekström.
Generelt ser det meget tæt ud - der er godt og vel 1,2 sekunder mellem bedste tid - ned til Rockenfellers næst-langsomste tid. Ickx ser ud til at være den eneste der ikke rigtig kan følge med!