Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

JL Racing i Kongensbro

Rally Sprint 
13/04/07 

Efter vort lidt tidlige exit i Struer til første afdeling af DASU-mesterskabet var det på tide at vise hvad vi kan med vores nye gearkasse, hvilket lykkedes fuldt ud.
 

Designa Rally Grand Prix er efterhånden blevet meget populært da det tit er første mulighed for at teste materiellet inden sæsonstart, og der var da også tilmeldt hele 76 biler til Langfredagens begivenhed. Efter den sprungne tandrem har vi arbejdet lidt i motor, men vi slap trods alt rimelig heldigt da vi kunne ”nøjes” med at skifte 12 ventiler af de 16 som findes i topstykket. Nu var det vigtigt at vi kunne komme ud og køre et fornuftigt race, gennemføre og ikke mindst have det sjovt. Alle tre kriterier lykkedes fuldt ud.


(Foto: JL Racing)

Rally Grand Prixet blev som altid afholdt ved Munch asfaltfabrik, og det er en dejlig kuperet prøve med små snævre hjørner som udfordrer såvel kører som materiel. Med startnummer 32 blev vi sendt ud i første heat af tre. Omkring halvvejs igennem hvor vi lander efter at have haft lidt luft under hjulene siger det umiddelbart en mærkelig lyd fra bagenden af bilen. Vi kører heatet færdigt uden de store problemer, og laver dagens indtil videre hurtigste tid af de biler der har været igennem. Da vi kommer ind til service får Kristian og Rune, vores trofaste servicefolk, lynhurtigt konstateret en bukket stræberarm som er med til at holde bagtøjet på plads. Bilen bliver løftet op og på rekordtid bliver delen skiftet ud, og fem minutter senere er vi klar til race igen. Fantastisk arbejde af Rune og Kristian!

Klar til heat to, og velvidende at alle vil køre stærkere denne gang da banen nu er mere kendt end ved første heat. Jan angriber aggressivt og Søren fortæller: ”Det er fantastisk at opleve sådan en forskel på Jan når han kører efter vi har fået den nye gearkasse. Han har fuld fokus på asfalten og svingene, for gearstangen får blot et vip og så er den i nyt gear. Til rallysprint hvor min fornemmeste opgave er at tælle omgange har jeg masser af tid til at betragte, og jeg er imponeret” slutter Søren. Da stopuret bliver stoppet ved målstregen er der kortet tre sekunder af første tid.

Efter et kort service hvor alt var som det skulle være kører vi ud på dagens sidste tur, hvor vi er indstillet på at skulle forbedre tiden endnu mere. Vi fjerner yderligere fire sekunder i forhold til vores tid i heat to, og samlet giver det en 19.-plads ud af de 76 startende. Det lyder måske ikke af så meget, men under os har vi flere firehjulstrukne biler, og biler med langt over 200 heste som er bygget på fabrikker til at køre rally, så vi er meget glade og tilfredse med ”Rollaens” indsats på denne herlige påskedag.

Toft


Læs mere om:
  • 06/04/07 - Rally Sprint
  •