Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Supercopa

OK test trods problemer

Supercopa 
04/04/07 

Christoffer Nygaard kom på hårdt arbejde under den officielle test af den nye Seat Super Copa. Men trods vanskeligheder fik han styr på bilens set-up.
 

Efter en fuldstændig problemfri test på Hockenheim kom Christoffer Nygaard på en mere krævende opgave, da han mandag den 2. april og tirsdag 3. april deltog i den officielle test af Seat Super Copa til SEAT CUP.


(Foto: Torben Sørensen)

Testen var på Oschersleben-banen, og de udfordringer, som Christoffer Nygaard havde at arbejde med, var bl.a. bøjede bærearme og understyring.

- Så vi arbejdede meget med bilens set-up, fortæller Christoffer Nygaard.

Dertil kom, at Oschersleben skal køres på en anden måde end Hockenheim, hvor Christoffer Nygaard for et par uger siden kørte hurtigst af alle under en special-test.

- Jeg skulle arbejde en del med min kørestil på netop denne bane, fortæller Christoffer Nygaard.

Det kostede lidt fart, og det betød placeringer midt i feltet af de 23 deltagende biler.

Men alt i alt er resultatet, at bilen blev trimmet, og derfor er forventningerne til det første løb i årets SEAT CUP store. Det finder sted på Hockenheim den 20. til 22. april.

Udover Christoffer Nygaard, så deltager også Nicki Thiim i SEAT CUP. Han havde så meget fart i bilen, at han kørte på tredjehurtigste tid under testen.

Christoffer Nygaard bruger de kommende dage som rådgiver for Kenni Frydkjær Jensen og team Vitesse Racing, der forbereder sig til den danske Polo Cup.

Stærk
Torben Sørensen


Læs mere om:
  • Christoffer Nygaard
  • Oschersleben
  •