Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Grand Am Daytona Prototype

Jan Magnussen igen på pole position

Grand Am
Daytona Proto 

24/03/07 

For anden weekend i træk var Jan Magnussen hurtigste mand i kvalifikationen til et amerikansk sportsvognsløb. I sidste weekend tog Jan Magnussen Pole Position for Corvette i GT1 klassen på Sebring og i denne weekend var Jan Magnussen så hurtigste mand i sin SunTrust Pontiac-Riley blandt de 20 prototyper, da kvalifikationen blev kørt til tredje afdeling af Grand-Am mesterskabet, der afvikles på Homestead banen ved Miami.
 

”Det er fedt. To weekender i træk på pole er da OK” fortæller Jan Magnussen grinende fra Florida. ”Bilen har været rigtig god. Vi har ikke været hurtigst i træningerne, men det har været nogle små omstændigheder, der har gjort at vi ikke fik sat tiden. Men i kvalifikationen forløb det perfekt og jeg fik hurtigt sat en tid der holdt. Vi har også et godt løbs setup, så det ser godt ud, men kampen i Grand-Am er tæt og der er rigtig mange, der kan være med fremme, men selvfølgelig går vi efter sejren…”.


(Foto: Jan Kaiser)

Jan Magnussen og holdkammerat Max Angelelli er sluttet på tredjepladsen i de to første afdelinger i år og er nummer to i den samlede stilling. I de sidste ni løb de to har kørt sammen, er de ikke sluttet uden for top 5.

Løbet afvikles natten til søndag dansk tid.


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Max Angelelli
  • SunTrust Racing
  • Homestead
  • 24/03/07 - Homestead - Grand Am
  •