Jan Magnussen på pole position Det så længe ud til at Magnussen skulle starte omkring 5. - 6. Pladsen i løbet der afvikles på Homestead-Miami Speedway i morgen. Men i de absolut sidste minutter fandt Magnussen og SunTrust teamet det absolut bedste frem i teamet og dermed fik de pole position.
Det var Jan Magnussen der satte tiden, og det var tilmed den hurtigste tid teamet havde kørt overhovedet på banen. Pole position giver teamet en optimal chance for at komme hjem med den store pokal efter dette løb, men man skal dog ikke underkende de andre deltagere i klassen, da top 8 ligger indenfor et sekund, og dermed er der lagt op til et rigtig godt racerløb.
Hurtigste GT bil er Farnbacher Loles Motorsports Porsche GT3 Cup, med Farnbacher og Keen.