Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Manden bag Nitros

Danish
Touringcar
Challenge 

19/03/07 

Det er på grund af én enkelt mand, at vi dagligt kan gå ind på hjemmesiden for det danske racerteam - Team Essex – nemlig Lars Hostrup-Schultz.
 

Han fik ideen sammen med Jørgen Nielsen (Johns bror), men hvis vi skal kreditere én person for at have introduceret Lars til sporten, skal vi takke Michael Outzen. Det var nemlig et BMW-køb som startede det hele:

- Hvordan fik du først kontakt til motorsport/Essex?
Via Michael Outzen, jeg var nede og købe min anden BMW hos ham og så kom vi til at tale om sporten og var med til løb én gang, og SÅ sagde det klik, så jeg skylder en stor tak til Michael for at give mig denne store livsglæde.


Slog det virkelig klik for Lars?
(Foto: Jens Philip Møller)

Som skrevet blev ideen til NITROS dannet i skøn symbiose med Jørgen, og med Lars´ indsigt gennem hans web/design firma og to hoveder fulde af gode ideer, sad de med de bedste kort på hånden til at få en gennemført og professionel fanklub på benene.

Sidenhen har klubben udviklet sig til lidt af en succeshistorie, og man er slet ikke i tvivl om hvor begejstret Lars er for fanklubben og Essex-koncernen. Og der er bestemt tale om en gensidig entusiasme.

- Hvad "giver" fanklubben dig, siden du stadig er villig til at ofre tid og kræfter i det krævende arbejde?
For mig som virksomhed, giver det et sted at brande mine ting og firmaet, via Team Essex - der har samme livsholdning: Vi gør aldrig noget halvt, selvfølgelig var der langt flere udgifter i starten, end indtægter, men med den reklame vi får, kommer det klart igen, og ydermere med de opgaver John giver os, begynder tingene at balancere helt pænt. Mine egen passion og sammenholdet i Fanklubben kan slet ikke gøres op i rede penge. De mange mennesker man i dag har lært at kende, og det netværk der skabes og søde mennesker der konstant bakker én op i alt det man laver, gør i dag NITROS til et sted jeg har meget svært ved at forlade og derfor også skænker min loyalitet.

For at fortsætte lidt i samme spor og få bekræftet hvor stor pris Lars sætter på hele samarbejdet, spørger jeg ind til:

- Hvor lang tid bliver du ved - kan du "mættes"?
Bliver man nogen siden træt af sin egen familie? Vel kun hvis man bliver svigtet og føler at man ikke får den samme troskab og ærlighed igen, som man selv giver, hvilket aldrig bliver tilfældet i Team Essex. Ydermere - i et team som Essex, hvor der hele tiden sker nye ting, bliver det aldrig kedeligt, og mine sanser som designer bliver hele tiden presset max Dette giver mig den skarphed, som jeg har brug for i min hverdag, så jeg har meget svært ved at se hvornår det skulle ende.

Det står mere og mere klart for mig, hvilken gevinst Lars er, og kender man lidt til mandens tidligere karriere, hvor han trådte sine "barnesko" hos Maersk, som skibsofficer hos A.P. Møller og var i Søværnet, så har han så at sige noget "at have det i". Alle disse har formet og støbt Lars, og gør at han ærer den ypperste respekt for hvor godt vi egentlig går og har det her i lille Danmark, og hvor nemt vi kan glemme det i hverdagen. Efter 2 sekunder i Lars´ smittende selskab føler man sig hjemme, der er en vis ro og indsigt over ham. Èn som er dannet sideløbende med de mange timer på søen blandt alverdens kulturer og godtfolk.


Ildsjælen Lars i sin Mærsk uniform
(Foto: Jens Philip Møller)

Én ting kan der bestemt ikke herske tvivl om, at man er sikret gode oplevelser ude på racerbanerne og i motorsportens selskab. Og allerede nu går de fleste af os rundt med en kriblen i fingrene – og det skyldes ikke kun forårets første varme solstråler. Men hvis Lars skal fremhæve de bedste oplevelser NITROS og folkene i teamet har givet ham er han ikke i tvivl:

Turene til Le Mans de sidste år var nok nogle af de største og jeg må indrømme blankt, at se hvor mange Essex fans der faktisk er dernede, gør at jeg bare MÅ og SKAL derned igen. Men jeg må også indrømme, ved et hvert løb er der hele tiden nye smukke oplevelser sammen med fanklubben, så det er svært at konkretisere generelt.

Som afrunding på en informativ og lærerig samtale ville jeg se om jeg kunne fremtvinge lidt "spåmand" i Lars, om han kunne lokkes til at komme med et bud på om fællesskabet er en af grundene til teamets vedvarende og stabile succes, og hvad Essex-fællesskabet betyder for ham.

Sammenholdet, følelsen af at være en del af familien Essex. For kort tid siden var jeg igennem en meget hård periode og jeg mødte så stor opbakning og tilkendegivelse fra alle, og det fortæller alt om teamet. Folk er der bare hele tiden - og så snart man er nede, står alle klar med et sikkerhedsnet, og deler ens glæde når man er oppe. Denne loyalitet ærer jeg meget og vil gå gennem ild og vand for denne min nye familie, og de vil altid vide hvor de har mig, og JA det er netop derfor det går så godt for Teamet. Via en ærlighed, et sammenhold og dermed teamstyrke, jeg kun tidligere har mødt ved Søværnets Frømandskorps, gør at det vil være svært for mange andre teams at nå den topprofessionalisme og kvalitet der lever og ånder i hele Team Essex.

Under overfladen er der langt mere end øjet ser – for Lars er, efter min mening, én af de eneste reklamemænd i Danmark med hjertet på rette sted. Efter at være kommet ind på livet af Lars via arbejdet med NITROS, står jeg tilbage med et billede af en utrolig sammensat og nuanceret mand, som altid ser efter det bedste i andre mennesker - men måske vigtigst af alt – han tager sig tid til at se efter. Og han skuer bestemt ikke katten på hårene… Så jeg ser frem til mange flere gode timer i hans selskab, og samtlige af Lars´ egenskaber kan kun smitte positivt af på Team Essex og NITROS

Vi giver Lars det sidste ord: VI SKAL LÆRE SÅ LÆNGE VI LEVER

Camilla Bonde


Læs også:
21.04.06 - Nu får Team Essex egen fanklub
Læs mere om:
  • Team Essex
  •