Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Ny sponsor manager i Team Essex

Danish
Touringcar
Challenge 

16/03/07 

Team Essex er endnu engang skelsættende indenfor dansk motorsport: For at sikre teamets sponsorer de bedste rammer og fuld valuta for pengene har teamet ansat Kell B. Hansen, som sponsormanager.
 

For at få et billede af manden satte NITROS Kell stævne til en lille uformel snak om hvad det egentlig er for et hverv der venter ham.. Men dette var lettere sagt end gjort for:

1. forsøg: Kell tog godt nok telefonen, men ud fra forbindelsen at dømme skulle man tror han var ude at spille golf midt i en orkan. Så vi aftalte at jeg skulle ringe til ham senere samme dag.

2. forsøg: Telefonen nåede kun at ringe en enkelt gang før jeg havde Kell i røret, jeg måtte dog lægge på igen med uforrettet sag, da han var optaget af andre sager. Og han ville være fuldstændig ”på” når vi snakkede sammen.

3. forsøg: Ja 3. gang er lykkens gang og endelig havde jeg en tydelig veloplagt Kell helt for mig selv. Som var beredt til tænderne til en snak om sig selv og hans efterhånden lange venskab med Essex.

Kell og Peter Halvorsen er gamle bekendte, som gennem mange år har fulgt hinandens karrierer fra sidelinjen af. Gennem forretningsmæssige forbindelser blev Kell en integreret del af ESSEX-FAMLIEN. Peter kunne se en klar fordel i at headhunte ham til at varetage dette krævende hverv inden for organisationen. Via Kells professionelle baggrund, viden og store netværk besidder han alle de kvaliteter, der kræves på en sådan plads…

Kells interesse og kendskab til motorsporten er et de fleste vil misunde: Kell har selv indtaget en aktiv plads i sporten. Fra 1982 – 1987 var han gokartkører i Ikast Gokartklub. Derefter skulle der dog mere fart på tingene og han skiftede til Special Saloon Car-klassen. Som han deltog i fra 1987-2000, først i en Mazda RX 7 og senere en Zackspeed-bygget Toyota Corolla.


Kell B. Hansen igang med en af sine andre sysler end motorsporten
(Foto: TeamEssex.dk)

Derefter blev racerhjelmen lagt på hylden og i stedet blev energien brugt på at hjælpe andre frem indenfor sporten. Kell blev manden som fik solgt alle de små reklamer på Caspers og Johns BMW´er, det første år Team Essex tronede ind på DTC arenaen. Dette var dog ikke første gang Kell stiftede kendskab med én af de nuværende Essex-kører, tidligere havde han startet en 11-årig Philip Andersen op i Gokart, sammen med dennes far.

Kell kommer til at overtage alle Johns sponsoraktiviteter, så John skal koncentrere sig om det han er bedst til – sikre at teamet hele tiden har de bedst forudsætninger: De bedste biler og de mest engagerede kører. Eller kort sagt - at vinde løb og give Essex-kørerne de bedste kort på hånden.

Og Essex kan umuligt finde en bedre mand til at overtage dette job end Kell. Gennem sin mangeårige færden inde for branchen, har han fået opbygget et netværk og en viden som kun kan gavne Team Essex.

Selvom Kell er en Essex-mand både af hjerte og sind, så tager han sig alligevel tid til at få sved på panden ved spinning, en tur på greenen hans bedre halvdel og deres kat Charlie 7kg.

Ja der kan bestemt ikke herske tvivl om, at Kell bliver værdifuld for Team Essex. Efter vores samtale sidder jeg tilbage med en gejst og energi, som kun er smittende. Og jeg ser frem til mange underholdende timer i Kells glade selskab. Både ude på racerbanerne, i teltene og gennem vores fælles arbejde udenfor løbsweekenderne…

Camilia Bonde


Læs mere om:
  • Team Essex
  •