Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Kurt Thiim tilbage i dansk topmotorsport

Danish
Touringcar
Challenge 

01/03/07 

I nyt DTC team med rallykøreren Kristian Poulsen
En af Danmarks absolut bedste rallykørere, Kristian Poulsen, skifter nu til DTC, Danish Touringcar Championship. Hans team, Poulsen Motorsport, deltager i år med to BMW 320Si E90 racerbiler, den ene kørt af Kristian Poulsen selv, den anden af Kurt Thiim, en af landets bedste og mest erfarne racerkørere gennem tiderne.
 

Hermed er mange måneders rygtedannelser om det nye team og kørersammensætningen nu bragt til ophør. Og det er således officielt, at Kurt Thiim gør comeback i dansk topmotorsport. For mens Kristian Poulsen først skal omsætte sine erfaringer fra rallysporten til baneløb, så er Kurt Thiim ansat til levere topresultater fra start.


Kurt Thiim og Kristian Poulsen stiller op for Poulsen Motorsport i DTC med to BMW 320si racere.
(Foto: Poulsen Motorsport)

Kurt Thiim kan dog ikke køre alle DTC-løb i år, da han sammen med Henrik Møller-Sørensen skal deltage i hele Le Mans Series med en Chevrolet Corvette Z06 i GT2 klassen for Markland Racing.

»Jeg har som målsætning at komme i top-5 i flere af de løb, hvor jeg kan være med, og jeg håber på mindst én enkelt førsteplads i årets løb,« udtaler en optimistisk Kurt Thiim, mens hans nye teamejer slår en anelse mere afdæmpede toner an:
»2007 bliver et opstart- og læreår, og vi regner med at være ved fuld styrke i 2008. Vi starter med de to biler, som Den Blå Avis Fleggaard Racing indsatte sidste år, og bilerne er nu totalt renoverede og teknisk opgraderet til 2007-sæsonen.« siger Kristian Poulsen.

Som professionel racerkører deltager Kurt Thiim i kørernes mesterskab, mens Kristian Poulsen stiller op i DTC Cuppen, som er for privatkørere. Poulsen Motorsport går samtidig efter en god placering i teammesterskabet.

Kurt Thiim er 48 år og blev tysk mester i standardvogne, DTM, i 1986. Han blev desuden nr. 2 I Danish Touringcar Championship i 2002. Kristian Poulsen er 31 år og blev sidste år nr. 2 i DRS, det åbne tyske rallymesterskab.

Det komplette team-setup samt de to BMW-racere vil blive præsenteret i slutningen af marts.

Poulsen Motorsport


Læs mere om:
  • Kristian Poulsen
  • Kurt Thiim
  • Markland Racing
  • Poulsen Motorsport
  •