Audi tester ny DTM-racer |
DTM 28/02/07
|
|
Udviklingen af årets DTM-biler er ved at gå ind i sin afgørende fase. Både Mercedes og Audi tester i Spanien i denne tid, Mercedes i Barcelona, mens Audi er rykket endnu længere sydpå til Jerez. |
|
Her skal Tom Kristensen og Timo Scheider som de første prøve Audis 2007-bil fra 1. til 3. marts, og de får følgeskab af de kørere, der i denne sæson skal køre 2006-bilerne.
Reglementet er stadig låst, således at der kun må laves mindre, aerodynamiske ændringer på 2006-bilerne (der igen blot var let ændrede versioner af 2005-bilerne). Mercedes har dog fået dispensation til at ændre på flere forhold i år, idet mærket ønsker at bygge en ny C-model, der har større lighed med den netop introducerede C-klasse til gadebrug.
På samme måde får Audi næste sæson dispensation til at ændre mere på sin DTM-racer, når en faceliftet A4 angiveligt skulle ramme almindelige forbrugere. Læs mere om: Tom Kristensen |
|
| |