To af de store favoritter til dette års mesterskab, tyskeren Timo Glock og italieneren Giorgio Pantano, satte dagsorden i den første stortest på Paul Ricard. Meget tyder på at de rutinerede kræfter kan komme til at spille en stor rolle i den nye sæson, hvor den tidligere Formel 1-kører Antonio Pizzonia også gjorde sig med fremme.
Til formiddag blev de fleste omgange kørt, da der senere om eftermiddagen kom dårligt vejr og det først sidst på dagen begyndte at blive muligt at køre ordentlige tider. Alligevel hentede Pantano den bedste tid på den første testdag i det sydfranske.
Onsdagens hurtigste mand - Giorgio Pantano (Foto: GP2 Media)
Christian Bakkerud, der har fået kontrakt med David Price Racing kørte 30 omgange for sin nye arbejdsgiver - med den bedste tid i 1:16,343. Der er fortsat plads til hente mere tid ud af raceren - således er der godt 2,5 sekunder op til dagens hurtigste mand.