Vi glæder os meget til samarbejdet med de 2 nye kørere i teamet, og håber de kan medvirke til, at Designa Racing sætter deres fingeraftryk på Den Blå Avis MC600 Challenge også i sæsonen 2007.
Ole Kristiansen. (Foto: Kimer-Web-Design) | Ole Kristiansen, Holstebro, har præget motorcykelsporten med debut i motocross i 1985, og kørt road racing siden 1998 med mange topresultater i 125 cm3 klassen. Han har kørt i MC600 Challenge for et andet team i 2004 og 2005, hvor han sluttede som samlet nr. 14 og havde et par enkelte top 7 placeringer. Sæsonen 2006 blev benyttet som en pause fra road racing, men med stor interesse fra sidelinien på serien MC600 Challenge.
Da muligheden viste sig for at køre på teamet Designa Racing, var sagen klar ”jeg skulle ud at køre på Yamaha YZF R6 raceren sammen med teamets øvrige kørere” siger Ole Kristiansen.
Hans mål til sæsonen 2007 er en samlet plads inden for top 10 med enkelte placeringer omkring top 5, men han er bevidst om, at placeringskampen er intens i MC600 Challenge. Målet er også deltagelse i et par løb i den Tyske IDM serie.
Ole træner på nuværende tidspunkt fysisk med bl.a. kørsel på mountainbike, for at blive trimmet til den forestående sæson. Træningsløb på den nye R6er er ikke helt på plads endnu, men muligt kørsel i Tyskland og Danmark.
Mekaniker for Ole Kristiansen er Jesper Steffensen, der tidligere har været mekaniker for Ole.
Allan Howard Christiansen. (Foto: Kimer-Web-Design) | Allan Howard Christiansen, Næstved, er en ung og meget talentfuld road racing kører, der debuterede i 1995 i 50/80 cm3 klassen for siden at køre 125 cm3 gennem flere år med topresultater i Danmark og Scandinavien senest i 2004 som nr. 2 ved NM. Har siden 2004 kørt MC600 Challenge med samlede placeringer som nr. 11 samt nr. 5 2005 og nr. 7 2006. Placeringen i 2006 var dog meget hæmmet af et brækket kraveben midt på sæsonen, der begrænsede ham i at præstere optimalt, men det skulle være helt på plads efter en operation i december 2006 og seriøs genoptræning.
Ud fra Allans tidligere resultaterne samt kørsel i øvrigt, mener Team Designa Racing, at han sammen med de øvrige kørere kan bidrage væsentlig med at præge toppen af Den Blå Avis MC600 Challenge 2007.
Allan vil køre alle afdelinger af Den Blå Avis MC600 Challenge samt flere løb i den Tyske IDM serie. Hans forventninger til MC600 Challenge er en samlet top 3 placering med enkelte individuelle podieplaceringer undervejs, hvilket set ud fra sæsonen 2006 med det brækkede kraveben skulle være realistisk. ”Men set ud fra deltagerlisten vil mange kørere i sæsonen 2007 kæmpe om topplaceringerne” siger Allan.
Der er planlagt en træningslejr i Frankrig april måned, hvorefter der lidt senere gerne skulle afvikles endnu et træningsløb. Der bliver i øjeblikket trænet hårdt fysisk 7 dage om ugen for at være helt klar til sæsonen.
Chris Carlsen, tidligere MC600 kører, skal være mekaniker for Allan i 2007 sæsonen.
Allan glæder sig meget til at køre hos Designa Racing sammen med Ole – Steven og Steen, og han vil utroligt gerne bidrage med sit overfor teamet og teamkammeraterne.
Kimer Web Design Morten Kimer Hansen Læs mere om: Team Designa Køkken |