I går skrev vi at der var fire ledige plasdser i Grand Prix 2 feltet til den kommende sæson, med Trident Racings nye kontrakt med Pastor Maldonado, er der nu kun tre ledige pladser tilbage.
Hos Trident Racing bliver venesuleaneren Pastor Maldonado teamkollega med japanske Kohei Hirate.
Trident Racing racing er med blot en sæson i GP2 serien blandt de nye teams, men det forhindrede dem ikke i at tage sejre allerede i deres debutsæson.
Det blev til to sejre til Gianmaria Bruni, samt en sejr til Andreas Zuber.
Mens Bruni ser ud til at være ude af GP2 serien, så er Zuber i år skiftet fra Trident til iSport.
Pastor Maldonado kørte sidste sæson i World Series by Renault (Formel Renault 3.5), hvor det så ud til at han skulle vinde mesterskabet, men en diskvalifikation forhindrede dette, og mesterskabet gik i stedet til svenske Alx Danielsson.