Dagens aha oplevelse var Penske og deres 2007 Porsche RS Spyder. De fik lige markeret at udviklingen på deres racer slet ikke står stille, da de satte dagens suverænt hurtigste tid som var 1: 47.228. Til sammenligning var det Audi R10 der satte den hurtigste tid under 12 timers løbet sidste år, og her var tiden 1:48.373, og Penske's egen tid under løbet var 1: 49.154
Det er jo nærmest uhyggeligt skræmmende at den opdaterede Porsche RS Spyder LMP2 er så hurtig. Den anden Porsche RS Spyder i feltet tilhører Dyson Racing, og de var også på banen. Deres tid var knapt så hurtig, men rakte stadig til dagens næst bedste tid.
Det spændende ved dagens test var om Lola Acura og Courage Acura kunne følge med Porscherne, og hertil er det foreløbige svar, NEJ! Men man skal nok ikke lægge så meget i det lige nu, men der er helt sikkert blevet endnu mere at tænke over for de to nye Acura teams, efter de har set hvad Porsche anno 2007 kan præstere.
Det er udelukkende Autocon Motorsports der er repræsenteret I LMP1 klassen under denne test, i hvert fald indtil videre. Teamet var på banen flere gange i dag men uden at sætte fornuftige tider. Teamet havde et problem med baghjuls ophænget samt et wastegate problem, som forhindrede dem i at få kørt.
I GT2 klassen er det Flying Lizard Motorsports der førte an med deres Porsche 911 RSR med tiden 2:04.924. Til sammenligning var hurtigste tid under løbet sidste år, 2:04.002 sat af en Ferrari 430 GT Berllinetta.
Det forventes at Risi kommer til Sebring i dag, men deres trailer punkterede undervejs til Sebring med store skader på traileren til følge, og derfor er de forsinkede.
Eftermiddagstiderne fra Sebring
|
Klasse | Team | Bil | Tid |
|
LMP2 | Penske Motorsports | Porsche RS Spyder | 1: 47.228 |
LMP2 | Dyson Racing Team | Porsche RS Spyder | 1: 49.894 |
LMP2 | Lowe's Fernandez Racing | Lola Acura | 1: 50.461 |
|
LMP2 | Andretti Green Racing | Courage Acura | 1: 50.747 |
LMP2 | Intersport Racing | Lola AER | 1: 51.750 |
LMP2 | Highcroft Racing | Courage Acura | 1: 52.472 |
|
LMP1 | Autocon Motorsports | Lola EX257 | 1: 55.614 |
GT2 | Flying Lizard Motorsports | Porsche 911 RSR | 2: 04.924 |
GT2 | Panoz Team PTG | Panoz Esperante | 2: 05.022 |
|
GT2 | Tafel Racing | Porsche 911 RSR | 2: 05.474 |
GT2 | Farnbacher Loles | Porsche 911 RSR | 2: 05.524 |
GT2 | Panoz Team PTG | Panoz Esperante | 2: 05.616 |
|
GT2 | Flying Lizard Motorsports | Porsche 911 RSR | 2: 06.827 |
GT2 | Team Trans Sport | Porsche 911 RSR | 2: 07.068 |
GT2 | Tafel Racing | Porsche 911 RSR | 4: 26.848 |
|
Vejgaard
Læs også: Mandag formiddag på Sebring Læs mere om: Sebring |