Charouz Racing tilmeldt Le Mans |
Le Mans Series 20/01/07
|
|
Teamet Charouz Racing Systems har tilmeldt deres nye Lola B07/10 Judd LMP1 til Le Mans Serien og til 24-timers løbet på Le Mans. Charouz Racing Systems er absolut ikke ny indenfor motorsport, teamet har deltaget i A1 GP, DTM, og Formula 3000, men sportscar racing er hidtil uprøvet land for dem. |
|
Charouz Racing Systems kører med det nyeste Lola B07/10 chassis, og motoren er en 5,5 liters Judd V10'er, der også er den seneste udgave.
Bilen kommer til at køre på Michelin dæk.
Det bliver den 19 årige Jan Charouz, søn af Antonin Charouz, der blandt andet skal køre bilen, og selvom han ikke er så gammel endnu, ser flere, som foreksempel Lola, ham som en fremtidens mand.
Lola har faktisk hyret den unge Charouz som officiel tester for Lola, og allerede i denne uge skal han teste det nye Lola B07/90 chassis.
Sammen med Jan Charouz kommer vi til at se Tomas Enge og Jarek Janis. Et rigtig stærkt hold, med både en masse erfaring, og samtidig ungdommens pondus.
Teamet ruller officielt deres bil ud første gang under den officielle Le Mans Series test på Paul Ricard til marts. Vejgaard
Læs mere om: Charouz Racing |
|
| |