Perfection Racing tester i Spanien |
Danish Touringcar Challenge 07/01/07
|
|
I disse dage genlyder Almera-banen i Spanien igen af toptunede motorer. Det er Perfections Racings blå Chevrolet Lacetti racere, som bliver testet godt og grundigt igennem med forskellige opsætninger. |
|
Men er det ikke lidt paradoksalt at tage til Spanien for at teste biler, når vi nu har en vinter med de samme temperaturer, som kan opleves til de første løb i sæsonen? Til det siger Kent Bo Steffensen fra Perfection Racing: ”For det første skal banetiden passe ind i udviklingsarbejdet og det er planlagt for et halvt år siden. Så langt rækker langtidsvejrudsigterne alligevel ikke, så det er vigtigt at planlægge efter en bane, hvor man kan være meget sikker på egnet vejr, og det kan man i Spanien. For det andet kan vi her teste med bilerne i løbstrim, hvilket kniber på de danske baner, hvor der er en masse miljøforhold, som begrænser os. Endelig er vi i en situation, hvor Ray Mallock har en masse data på bilerne fra tidligere test på banen, som vi kan validere de nye data imod.”
Netop data er i fokus for Casper og Henrik fra Perfection Racing. De er med til testen for at få lært alle procedurerne i forbindelse med dataopsamling og analyse bagefter. ”Vi brugte PI-systemet de sidste par år, så vi er ikke uvant med opgaven”, siger Casper over mobiltelefonen og fortsætter, ”men der er nogle forskelle som vi lige skal vænne os til.” ”Ja, og så skal vi også vænne os til at der nu sidder en ingeniør med ved bordet, som ikke snakker dansk”, kommer det fra Henrik.
Hver gang bilerne er på banen er der et lille pusterum, og det bliver flittigt brugt til at filme bilerne. På teamets hjemmeside Perfection-Racing.dk kan man se lidt action fra sidste test på Jerez. Læs mere om: Perfection RacingAlmera |
|
| |