Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Ny mode i Formel 1

Formel 1 
24/12/06 

Først var der tobaksfirmaerne der dominerede reklamerne, så kom alle alternativerne med blandt andet it-firmaer, da tobaksreklamerne blev forbudte, og nu er en ny trend på vej.
 

Der er Spyker F1 teamet der måske starter en ny stil. Spyker F1 har nemlig lavet én 3 årig sponsoraftale med tøjfirmaet McGregor Fashion Group. Kort om McGregor Fashion Group kan fortælles at det er et firma der startede i USA i 1921 – af skotske immigranter – og som hidtil mest har gjort sig i sportstøj. Men i de senere år – efter at et hollandsk konsortium har overtaget firmaet – er markedet blevet udvidet til også at omfatte herre- og dametøj i flere forskellige kollektioner. Firmaets logo vil være at se på Spyker bilernes bagvinge, ligesom logoet også vil være på teampersonellets tøj.

Ikke nok med det. I foråret kommer en ny kollektion på markedet ved navn ”Spyker F1 by McGregor”. Udover den ny kollektion, så står McGregor også bag mærker som Dimaggio, King, Elminor og Royal Cotton. Derudover producerer firmaet en række mindre kendte mærker som sælges i over 3000 butikker i Europa samt i over 180 af firmaets egne butikker.


Spykeren - herfra Japans GP
(Foto: Spyker MF1)

Som tidligere nævnt er det én 3 årig aftale der er indgået og faktisk har McGregor og Spyker tidligere arbejdet sammen, dog ikke i et så stort omfang, som i den nye netop indgåede aftale. Og mon ikke at Spykers orange og sølv farvede design som man så første gang i Kinas Grand Prix i år, vil indgå i kollektionens farver også.

Dons

Læs mere om:
  • Spyker MF1
  •