Toro Rosso stadig ikke afklaret |
Formel 1 16/12/06
|
|
Først i starten af det nye år kommer der navn på de to kørere der skal føre Toro Rosso til succes. Tre kørere bejler til de to sæder. |
|
Igennem flere måneder har det ellers været rygtedes at både Vitantonio Liuzzi og Scott Speed var så godt som sikre på deres pladser i teamet igen i 2007, men efter at den tre-dobbelte ChampCar-mester, franskmanden Sebastien Bourdais, er kommet i spil, er der nu flere muligheder for Red Bulls andet team.
Umiddelbart har Bourdais sagt at han vil fastholde sin kontrakt med Newman/Haas i ChampCar inden han derefter måske vil forsøge at gå efter en plads i Formel 1. Franskmanden menes dog at have en klausul i kontrakten der kan gøre det muligt at bryde med ChampCar, men kun hvis han direkte tilbydes et sæde i Formel 1 - og her er det så spørgsmålet om Toro Rosso ligefrem vil ansætte ham.
Teamet har dog været meget tilfredse med hans indsats og især hans konstante kørsel har vakt opmærksomhed. "Valget af kørerne vil blive truffet af Dietrich Mateschitz og Gerhard Berger, og jeg tror det bliver i det nye år. Vi vil teste kørerne indtil da, og så må vi se hvor det ender. Kørervalget er stadig meget åbent - og det gælder begge sæder," siger teamchef Franz Tost.
Både Liuzzi og Speed har kontrakt med Toro Rosso for 2007, men de er så fleksible at det ikke nødvendigvis behøver at være et fast Grand Prix-sæde. Benji
Læs mere om: Sébastien BourdaisVitantonio LiuzziScuderia Toro Rosso |
|
| |