Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Nyt team i Advan Cup

Advan Cup 
13/12/06 

Efter et par sæsoner i Special Saloon Car klassen, vender Per Madsen nu tilbage til Gruppe N, og det endda med flere biler.
 

For Per blev 2006 sæsonen ufrivilligt afkortet, på grund af en rygskade, en skade der måske også kan komme til at forhindre ham i selv at komme til at sidde i en racerbil den kommende sæson.
Dette har dog ikke taget lysten til motorsport fra ham, så nu er han i gang med at stable et Advan Cup team på benene.

Spydspidsen i Advan Cup teamet bliver en Peugeot 307 EPO II, den racer som i 2006 blev kørt til en anden plads i mesterskabet, af Casper Lind Poulsen fra ARTS teamet.
Den racer har Per lige købt, derudover råder teamet også over en Peugeot 206 GTI racer, og viser der sig interesserede kørere til det, så er han klar til også at indsætte racer nummer tre i Advan Cup 2007 mesterskabet.

Per Madsen forhandler i øjeblikket med flere potentielle kørere, og forventer at have navnene klar til præsentation efter nytår.

Pers Special Saloon Car er sat til salg, men bliver den ikke solgt, så er det planen at tage den 290 HK motor der ligger i den ud, og i stedet montere en 'lidt mildere' på måske 240 HK, for derefter at indsætte raceren i DEC mesterskabet.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Per Madsen
  •