Rossi tester Mercedes |
DTM 12/12/06
|
|
Det er ikke kun den tre-dobbelte DTC-mester Casper Elgaard, der prøver lykken i en Mercedes-test.
Den mangedobbelte (nu ex-) Moto GP-verdensmester Valentino Rossi har også været på banen.
Rossi som flere gange har testet Ferrari F1 og deltaget i rally, testede for nylig en DTM Mercedes på Hockenheim. |
|
”Jeg har længe gerne villet prøve en DTM-bil. Jeg har fulgt serien i flere år og pludselig var Mercedes med et tilbud om at teste en bil på Hockenheim. Jeg sagde selvfølgelig ja tak med det samme!”
Rossi kørte først nogle omgange som ”co-driver” hos 2006-mesteren Bernd Schneider, for lige at få et indtryk af bilen og lidt ”staldtips”! Derefter fik han selv lov, at styre den 470 hestes Mercedes på banen.
”En Mercedes C-klasse er en meget imponerende racerbil, den kan næsten køres som en formelbil. Jeg ved endnu ikke, om jeg vil køre race på fire hjul. Jeg føler stadig for MC-sporten og mener, at jeg stadig har mange gode år der. Men det er en god ballast at have, at jeg kørte nogle gode tider og ifølge Mercedes team´et gjorde det rigtig godt. De var imponerede over, hvor hurtigt jeg vænnede mig til bilen” sagde en tilfreds Valentino ”The Doctor” Rossi efter oplevelse på Hockenheim.
For at komme diverse spekulationer i forkøbet sluttede Rossi med følgende:” Testen betyder ikke noget, det var kun for sjov og en venlig gestus af Mercedes, som åbenbart har hørt om mit ønske om at teste en DTM-bil”.
Valentino har også lige forlænget sin kontrakt med Yamaha i Moto GP-serien! Them
Læs mere om: Valentino RossiHockenheim |
|
| |