VM-sølv til Michael K. Christensen |
Go Kart 07/12/06
|
|
16-årige Michael K. Christensen fra Karlslunde har allerede i sin første sæson som seniorkører opnået det næstbedste resultat, det er muligt at opnå som gokartkører: sølvmedalje ved verdensmesterskabet for Formel A, den fornemste af alle kart-klasser. |
|
VM-løbet blev kørt den 1. oktober i Angerville i Frankrig. Her blev Michael K. Christensen nummer fire.
Efterfølgende blev der protesteret over, at nummer et og tre i finaleløbet havde overtrådt det tekniske reglement ved at modtage ulovlig mekanikerhjælp, da kørerne holdt klar på startstregen.
Den oprindelige nummer et og tre ved VM-finalen blev efterfølgende diskvalificeret af det internationale motorsportsforbund FIA, og i mandags stadfæstede FIAs appelret afgørelsen og gjorde dermed Michael K. Christensen til den retmæssige vinder af VM-sølvmedaljen.
Foruden andenpladsen ved VM har det unge kæmpetalent i år blandt andet vundet Deutsche Kart Meisterschaft, Torneo Industrie samt en afdeling af europamesterskabet.
Det synlige bevis på det flotte resultat overrækkes fredag den 8. december ved FIAs årlige gallafest i Monaco. Læs mere om: Michael Klitgaard Christensen |
|
| |