Flot hædersbevisning til Jan Magnussen |
Le Mans 07/12/06
|
|
- modtager DASU’s guldnål Jan Magnussen har gennem en årrække været et af dansk motorsports største navne i såvel national som international motorsport. Jan Magnussens karriere har bl.a. inkluderet VM titler i gokart, VM i Formel Ford, det engelske Formel 3 mesterskab, fuld sæson i Formel 1 med et VM point på kontoen samt 3 GT1 klassesejre på Le Mans. |
|
Nu har Jan Magnussen så også fået officiel anerkendelse for sin imponerende og succesrige motorsportskarriere. Det er DASU, Dansk Automobilsports Union, der har tildelt Jan Magnussen deres guldnål, et hæderstegn som man kun kan modtage en gang i livet. Jan Magnussen modtager guldnålen som anerkendelse for den indsats, han har leveret til gavn for motorsporten som helhed.
Jan Magnussen har de seneste tre år vundet GT1 klassen på Le Mans. (Foto: Jan Kaiser)
”Det er en meget stor ære at få guldnålen” fortæller Jan Magnussen. ”Jeg føler selv, at jeg har haft succes i min motorsportskarriere. Men derfor er det da altid rart at vide, at andre har bemærket det man laver og synes man har gjort det godt. Så det at få officiel anerkendelse og DASU’s guldnål for ens præstationer og resultater, er da noget jeg er virkelig stolt af”. Læs mere om: Jan Magnussen |
|
| |