Selv om både Ferrari og McLaren var på banen, så man intet til deres nye topkørere, Kimi Raikkonen og Fernando Alonso, det skyldes at de begge endnu er under kontrakt med deres tidligere teams, og derfor ikke må teste for deres nye teams.
Men selv uden deres to topkørere, så var det lige netop de to teams der sluttede med de hurtigste tider.
Hurtigste mand på banen var Felipe Massa, der kørte sin Ferrari racer rundt i tiden 1:17,455.
Massa testede sammen med Luca Badoer, der sluttede med den 3. hurtigste tid, og for begge kørere var der tale om lange teststints, test af nye komponenter til 2007 raceren, samt generel test af forskellige setup muligheder.
Næsthurtigst var Pedro de la Rosa, der nu er tilbage i rollen som testkører i McLaren teamet, han var 0,394 sekund fra Massas tid.
McLaren teamet havde ligeledes deres nye kører Lewis Hamilton på banen, og efter lidt tekniske problemer først på dagen, gik det mere smertefrit om eftermiddagen, og han nåede at køre ialt 62 omgange, og blev placeret som nummer 6.
McLaren teamet eksperimenterede dagen igennem med forskellige front og hæk spoilere.
4. hurtigst var BMW Sauber køreren Nick Heidfeld, der testede sammen med sin nye teamkollega Robert Kubica, der satte 7. bedste tid.
For lige at runde top 5 af, så blev den plads besat af Honda køreren Rubens Barrichello, teamet testede også med testkøreren James Rossiter, der kørte sig ind på 8. pladsen.
Generelt om testdage kan man sige, at dette var den første testdag hvor alle kørere og teams skulle benytte samme dækmærke, da Bridgestone nu er blevet ene leverandør til Formel 1 feltet.
Ser man på tiderne fra om formiddagen, så blev der skåret næsten 0,9 sekund af tiderne om eftermiddagen.
Eftermiddagstiderne:
|
Plac. | Kører | Team | Tid | Omg. |
|
1 | Felipe Massa | Ferrari | 1:17,162 | 51 |
2 | Pedro de la Rosa | McLaren | 1:17,456 | 67 |
3 | Luca Badoer | Ferrari | 1:17,554 | 70 |
|
4 | Nick Heidfeld | BMW Sauber | 1:17,652 | 61 |
5 | Rubens Barrichello | Honda | 1:17,932 | 83 |
6 | Lewis Hamilton | McLaren | 1:18,241 | 62 |
|
7 | Robert Kubica | BMW Sauber | 1:18,519 | 49 |
8 | James Rossiter | Honda | 1:18,526 | 83 |
9 | Alexander Wurz | Williams | 1:18,691 | 92 |
|
10 | Heikki Kovalainen | Renault | 1:18,852 | 88 |
11 | Nelson Piquet Jr. | Renault | 1:18,852 | 96 |
12 | Anthony Davidson | Super Aguri | 1:19,111 | 91 |
|
13 | Vitantonio Liuzzi | Toro Rosso | 1:19,216 | 75 |
14 | Scott Speed | Toro Rosso | 1:19,380 | 69 |
15 | Mark Webber | Red Bull | 1:19,439 | 43 |
|
16 | David Coulthard | Red Bull | 1:19,692 | 75 |
|
Hr. Nielsen
Læs mere om: Felipe MassaPedro de la RosaMcLaren Formula 1Scuderia FerrariCircuit de Catalunya |