Inspektion af Jerez forud for test |
Formel 1 14/11/06
|
|
- sikkerheden har ikke været i orden I løbet af kort tid vil GPDA – kørernes forening – lave en inspektion af især sikkerheden på Jerez banen. Den har langt fra været i orden ved de seneste tests. |
|
GPDA vil i løbet af november måned inspicere Jerez banen i Spanien. Især ved de seneste tests på banen, har sikkerhedsstandarden været under al kritik ifølge kørerne. Seneste nyt i sagen er at banen har lovet at bringe tingene i orden. Udover den egentlige sikkerhed omkring banen, drejer det sig også om visse faciliteter, manglende personel og banens hospital. Der har ifølge kørerne været adskillige og væsentlige mangler. Banens ejere har godt nok lovet at bringe tingene i orden, men kørerne har forlangt en inspektion og den vil blive foretaget i løbet af november måned inden den første test på banen løber af stablen d. 5. december. Det ventes at det bliver Toyota teamets læge, Riccardo Ceccarelli, der skal foretage inspektionen. Ceccarelli har i et godt stykke tid arbejdet nært sammen med GPDA for at få forbedret sikkerheden ved diverse tests. Faktisk var det hans seneste rapport om netop niveauet på Jerez der fået GPDA til at reagere. Bliver tingene ikke bragt i orden på tilfredsstillende vis, har GPDA så småt luftet tanken om at nægte at køre. Det fik fornyeligt Max Mosley til at fare i blækhuset og true kørerne med bål og brand – eller i hvert fald en fratagelse af deres superlicens. Ingen superlicens, ingen adgang til at køre Formel 1. Debatten har selvfølgelig kørt internt i GPDA, og her er der bred enighed om at sikkerheden ved tests – og det er ikke kun på Jerez – skal være i orden. Blandt andet har David Coulthard været ude at sige, at GPDA har en hel del gode spørgsmål, og derfor ønsker en hel del gode svar på disse spørgsmål. I første omgang gælder det inspektionen på Jerez. Dons
Læs mere om: Jerez |
|
| |