HP Racing havde til dagen lejet Sturup Raceway, hvor både nuværende og måske fremtidige sponsorer og samarbejdspartnere, og de 45 inviterede personer fik en oplevelsrig motorsportsdag lidt udover det sædvanlige.
Efter at Henrik Poulsen havde budt velkommen og morgen buffet'en var indtaget, blev de interesserede gæster inddelt i hold, og så blev der kørt et go kart mini Le Mans.
(Foto: Motorsporten.dk)
Mens dette stod på, var det tydeligt at interessen for motorsporten var tilstede hos alle teamets gæster, og deres iver og indlevelse i løbet voksede minut for minut, så man næste skulle tro at det galdt det rigtige Le Mans løb.
For at vise lidt om hvor stor forskel der er på de ellers hurtige udlejnings go karts på Sturup Raceway og en rigtig konkurrence go kart, kørte Nick Reimersø og Henrik Poulsen et kort sprint løb i to udlejnings karts mod en 125 cm3 racer go kart.
Det tog ikke mange omgange på banen før de to rutinerede kørere måtte se sig indhentet med en omgang, det var nok noget som overraskede det fleste, at forskellen var så stor.
(Foto: Motorsporten.dk)
Efter at deltagerne havde forladt go kart'erne, blev der serveret frokostbuffet, og så gik man over til dagens højdepunkt.
Nick Reimersø og Henrik Poulsen gav highspeed ture i deres Citroen Saxo Cup racere, og her var tilslutningen 100% blandt de fremmødte.
(Foto: Motorsporten.dk)
At dømme ud fra ansigtsudtrykkene når passageren steg ud af de små vævre Saxo Cup racere, så var det en oplevelse ud over det sædvanlige, noget som helt klart imponerede alle.
Som afslutning på den aktive del af dagens arrangement, så præsenterede Nick Reimersø og Henrik Poulsen næste års racer.
Her er valget faldet på den helt nye Suzuki Swift, som de vil indsætte i Advan Cup klassen. Det er endnu ikke helt fastlagt hvor mange biler teamet stiller op med næste år, det bliver dog mindst to biler, men det kan dog også godt blive flere.
(Foto: Motorsporten.dk)
Både Nick Reimersø og Henrik Poulsen kørte nogle prøveomgange i den ny racer, der også blev testet af enkelte af gæsterne.
Dagen sluttede med præmieuddeling til de tre vindende hold fra go kart løbet.
(Foto: Motorsporten.dk)
Det var en succesrig dag, med masser af glade og tilfredse gæster, som alle fik prøvet lidt af motorsporten på egen krop, frem for altid bare at være tilskuere ude på sidelinien. Hr. Nielsen
Læs mere om: HP Racing / Henrik PoulsenSturup Raceway |