Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Testkører hos Williams

Formel 1 
26/10/06 

– hvem bliver det?
Med Alex Wurz som kører ved siden af Nico Rosberg, kan Williams teamet have behov for en ny og ekstra testkører. I forvejen har man Nahrain Karthikeyan.
 

I den netop overståede sæson har Alex Wurz og Narain Karthikeyan været testkørere hos Williams teamet, med Wurz som tredjekøreren. Allerede nu er det afgjort at Alex Wurz skal erstatte Mark Webber som har skrevet kontrakt med Red Bull Racing. Så vil det naturlige jo være at finde en erstatning for Wurz.

Men så let er det tilsyneladende ikke i Williams planlægningen. Man beholder godt nok Narain Karthikeyan, men han er ikke ansat som tredjekører, ”kun” som testkører. Timo Glock har flere gange været på tale som testkører og sandsynligvis også som tredjekører, men i den senere tid har Williams trukket sig lidt i snakken om tredjekører og testkører antallet.

Det sker i forbindelse med at der er kommet reglements ændringer i forhold til de frie træninger fredag. Her må der i næste sæson kun være 2 af et teams kørere der deltager i hver enkelt session. Nogle teams vil sikkert antage at det er bedre at lade de to Grand Prix kørere, køre de frie træninger og så lade testarbejdet i det daglige hvile på disse kørere samt testkøreren. En talsmand fra Williams har meddelt at inden for de næste 5 – 6 uger vil Williams afgøre hvilken vej de vil gå med hensyn til anvendelsen af en decideret tredjekører. Det kan betyde at Timo Glocks chancer dermed bliver væsentligt minimeret.

Dons

Læs mere om:
  • Williams F1 Team
  •