Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

European Touring Car Cup

European Touring Car Cup optakt

ETC Cup 
18/10/06 

Nedtællingen til årets Europa mesterskab for standard biler ETCC er begyndt. Løbet afvikles i det herlige område omkring Estoril 35 km fra Lissabon.
 

30 kørere fra 13 forskellige lande, stiller op i 12 forskellige typer biler af 10 forskellige mærker, der deltager desværre ingen danskere.
Det er 2 væsentlige ændringer fra 2005, hvor Svenskeren Richard Göransson vandt på Vallelunga banen i Spanien, i år køres der præcis som i WTCC en halv time kvalifikation og derefter 2 finaler hvor der byttes efter resultatet, sådan så at nr. 8. i første løb starter på pole til andet osv..
Der vil være 2 X 60 minutters træning om fredagen efterfulgt af 2 X 30 minutters træning om lørdagen.

Denne gang vil der ligeledes være et hold Europa mesterskab, hvor de to bedst placerede fra samme land tæller. Endnu en grund til at det er super ærgerligt at ingen danskere har kunnet finde ”vej” til Portugal.
Hvis der var kørt hold EM i 2005 ville Sverige i øvrigt have vundet.

Hvem skal vi så heppe på?
Der er tvivl om Briten Jason Plato's deltagelse han står på entry listen, men SEAT England har meddelt at de ikke deltager, så det er muligt at både forsvarende mester Göransson og vice mester Plato ikke deltager, så det må give en favorit rolle til italienske Alessandro Zarnardi, som i øvrigt sluttede på 3. plads i 2005.
Den nykårede finske mester Ari Laivola stiller med sin SEAT Toledo.
Hele 4 stærke svenskere er klar, den meget erfarende og stærkt kørende Thomas Engstöm i Honda Accord, Carl Rosenblad i BMW og Mathias Anderson , der er kommentator på den svenske version af Eurosport, stiller i en ALFA 156.
Det forsvarende team fra 2005, West Coast Racing har i år, sat Robin Rudholm i BMW'en.
Skotten Ryan Sharp har skiftet fra JAS Honda til SEAT Leon, med GR Asia, sammen med irske Emmet O'brian.

Der er lagt op til super race, hele 9 russiske chauffører er klar, bla. 2005 russiske vicemester Vladimir Labazov BMW 320i.
Især Ruserne er gode til at prøve kræfter med gamle kende i standard vogns mesterskab, så både Opel Astra, VW Golf, Skoda Octavia og Audi A4 skal prøve kræfter med de mere etablerede mærker som BMW, SEAT og Chevrolet.

Løbet sendes live på Eurosport søndag den 22/10 fra kl. 16.15, og selvfølgelig kommer der et kort resumé i Motorsport weekend kl. 23.00.

Eurosport
Peter Maaløe

Læs mere om:
  • Estoril
  •