Claus havde inden weekenden meldt ud at han ville give den hele armen, og det viste han allerede i den frie træning, at han mente det alvorligt.
Han kørte her hurtigste tid, næsten 0,8 sekund foran den næsthurtigste kører.
(Foto: Motorsporten.dk)
Igen i tidtagningen var Claus hurtigst, omend konkurrenterne også havde skruet op for tempoet, så han her kun var 0,04 sekund foran 'ærkerivalen' Jørn Verstergaard der sluttede på 2. pladsen.
Dermed var poleposition hjemme til det første løb.
(Foto: Motorsporten.dk)
Første løb blev kørt lørdag eftermiddag, og Claus udnyttede sin pole position på bedste vis og var første kører ind i svingen for enden af langsiden, samtlige løbets 10 omgange holdt han den placering, og han krydsede målstregen 0,8 sekund foran Jørn Vestergaard.
(Foto: Motorsporten.dk)
Igen i søndagens løb startede Claus fra pole position, og igen var han først inde i svinget for enden af langsiden.
Hen over løbets 10 omgange trak Claus sig over et sekund fri fra den nærmeste konkurrent, som denne gang var Peter Johannesen.
Undervejs i løbet satte Claus også løbets hurtigste omgangstid.
(Foto: Motorsporten.dk)
Så med hurtigste træningstid, to pole positions samt to sejre og en hurtigste omgangstid, satte Claus som en sand mester et flot punktum for Saxo Cup sæsonen 2006, samt for klassen som helhed, da den ved DM Finalen kørte sit sidste løb.
(Foto: Motorsporten.dk) Hr. Nielsen
Læs mere om: Claus ChristensenJyllandsringen15/10/06 - Jyllandsringen - Saxo Cup |